Det statskontrollerede mærke NaturSkånsom har nu eksisteret i ét år. Der er fra forbrugernes og detailhandlens side stor interesse for fisk med mærket, bl.a. har Årstiderne valgt at sælge NaturSkånsom fisk i deres måltidskasser.
Det skriver fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse
NaturSkånsom er støttet af den Europæiske Hav og Fiskerifond, og her i efteråret er der udkommet en video om mærket. I videoen kan du møde nogle af dem, der fisker og arbejder med NaturSkånsom fisk.
Hvem kan sælge sin fisk som Naturskånsom
Hvis du som fisker vil anvende mærket, skal du have licens fra Fiskeristyrelsen og fartøj og fisk skal leve op til fem enkle krav:
- Fisken skal fanges kystnært af et mindre fartøj på maksimalt 17 meter.
- Minimum 80 pct. af fartøjets fangstrejser er under 48 timer.
- Fisken må kun fanges med ”skånsomme redskaber” – svarende til redskaber under kystfiskerordningen.
- Fartøjsføreren skal have et hygiejnebevis.
- Fisken skal være fra en bestand med høj bæredygtighed. Listen over omfattede fisk fremgår bekendtgørelsen (bilag 2).
Krav om at melde ankomst
Når du fisker under ordningen, er det et krav, at du som fartøjsfører melder afsejling og ankomst. Da kravet om at melde ankomst for nogle fartøjer ligger ud de almindelige krav, har vi udarbejdet en kort vejledning. I den kan du fx læse, at man ved manglende signal kan melde ankomst telefonisk til FMC, at du (kun) skal melde ankomst på fangstrejser, hvor der bringes fisk med i land, og at art og mængde skal angives som ved alt andet fiskeri. Hent og læs vejledningen her, så du ikke er i tvivl.
Få yderligere information om NaturSkånsom og læs, hvordan du kan søge om licens til at deltage i ordningen