Under hashtagget #StopOverfiskeri! forsøger denne miljø- og interesse-organisation endnu engang, at give udtryk for dyb bekymring for at EU’s havområder er udsat for systematisk overfiskeri. Det er bare ikke sandt – det er som taget ud i luften og udstiller organisationen Our Fish, som værende en interesse-organisation med udelukkende en helt egen agenda.
FiskerForum.dk skrev sidste gang om denne organisation, da man i november måned sidste år, igen forsøgte sig med underlødige og udokumenterede påstande om, at europæisk fiskeri og dermed også det danske, overfisker.
»Our Fish« er en organisation der er partner både med Deutsche »Umwelthilfe« og oprettet under engelske »Funding Fish«. Der med Usmagelige og direkte Usandfærdige påstande, undergraver det seriøst gode arbejde der gøres på Europæisk plan, med som Danmark, at nå målet hvor 100 procent af alt fiskeri er certificerede efter MSC mærkningen. I dag kan dansk fiskeri bryste sig af at 90 procent af fiskeriet er MSC mærket og man kan så vide sig sikker på, at når det lille blå MSC mærke er på varen, så er fiskeriet bæredygtigt. MSC forvaltningen hjælper disse fiskerier med at bevare og beskytte fiskebestande og deres leveområder samt sikre, at det kan betale sig for fiskeriet at fiske bæredygtigt.
Derfor undre det fiskerne og hele branchen, at der til stadighed popper disse underlødige underskriftindsamlinger op – de har simpelthen ingen gang på jorden længere.
Køb dansk fisk og skaldyr
Så ønsker man at støtte det bæredygtige fiskeri og sikre sig mod, måske uforvarent at købe fisk der stammer fra et udenlandsk overfiskeri, så køb dansk fisk. Så støtter du en god sag og ikke en udenlandsk organisation, som man nogen gange kan mistænke for i endnu højere grad, at bringe FAKE News ind i offentligheden, for at skabe et økonomisk grundlag og dermed en sikkerhed for deres eget velbefindende og egen overlevelse end fiskenes.
Så inden du skriver under på »Stop Overfiskeri« eller andre tilsvarende underlødige kampagner, kan du som organisationen »OurFish« opfordre til, allerede vinge punkterne af som »done«.
»OurFish« kræver blandt andet at EU´s fiskeriministre skal:
- Sørge for at de samlede tilladte fangstmængder (TAC’er) følger videnskabelige råd (Done – de følger allerede anbefalingerne fra ICES og har gjort det længe)
- Sikre at fiskekvoterne i højere grad gives til naturskånsomme fiskerier og fiskerivirksomhed, der udøves med respekt for lovgivningen og fiskebestandenes fortsatte sundhed (Done MSC certificerede fiskeri)
- Indføre elektronisk overvågning af fiskefartøjer for på den måde at stoppe udsmid og sikre, at hele fangsten bliver registreret (Done – AIS er monteret på de fleste større fiskefartøjer, der fanger størstedelen af dansk fiskeri – flere har også kameraovervågning monteret)
Så du behøver ikke skrive under i dag – for påstanden om overfiskeri i Danmark er FAKE News og beskrivelsen af fiskeriet idag er absolut OLD News.