Det truer med at kaste det færøske samfund ud i »frit fald«, siger ledende politikere. Det er den mest omfattende strejke i to årtier som de Nord Atlandtiske øer oplever lige nu.
Renovationsarbejdere, fabriksarbejdere i fiskeindustrien lastbilchauffører, lagerarbejdere, rengøringspersonale og flere andre arbejdsgrupper er gået ind i tredje uge af denne omfattende strejke på Færøerne.
En lektor i samfundsvidenskab vurderer, at strejken kan risikerer at vare flere uger endnu og han suppleres af en redaktør på et færøsk medie, »situationen er så fastlåst, og udsigterne til en løsning er rigtig dårlige.«
Så Færøerne må væbne sig med tålmodighed og forvente flere tomme hylder i supermarkederne, lukkede skoler og institutioner samt en øget mangel på benzin og diesel.
Der er lukket ned for al import, så der kommer ikke nye varer ind i landet. For strejkende blokerer havneområderne og sætter samtidig transporten delvist ud af drift.
Folk må blive hjemme fra arbejde uden løn, fordi de enten ikke kan sende deres børn i institution eller ikke kan komme på arbejde på grund af mangel på benzin. Og det brændstof der er til rådighed er forbeholdt beredskabet, politiet samt redningskøretøjer og ambulancer.
Ingen af parterne ser ud til at ville give sig
Konflikten handler først og fremmest om løn, og der er fire af Færøernes fagforeninger, der strejker. Det er Færøernes Arbejderforbund, Havnearbejdernes Forbund, Klaksvík Arbejderkvindeforeningen og Klaksvík Arbejderforening.
Trods ihærdige forsøg på at opnå forlig i konflikten, så ligger parterne fortsat langt fra hinanden. Fagforeningerne kræver en lønstigning på op til 15 procent, mens arbejdsgiverne kun har villet gå med til 9 procent. Her har situationen låst sig fast.
Den gældende overenskomst udløb 1. maj 2024, og parterne på arbejdsmarkedet har siden forhandlet om ny overenskomst fra den 4. april uden at opnå et resultat, fremgår det af en orientering fra Rigsombudsmanden på Færøerne til Folketinget.
Trods spændingerne i det Færøske samfund, så tager folk det endnu med ophøjet ro, uden demonstrationer og konftontationer. Men situationen skærpes og inden længe vil man løbe tør for de mest basale fødevarer, efter færingerne har hamstret de seneste to 2 uger.
Så hvor længe konflikten vil vare, kan man kun gætte på. Men som en politiker påpeger, så bliver det selvfølgelig et problem, når vi begynder at mangle madvarer. Ifølge politikeren er det en situation der ikke længere ligger langt ude i fremtiden.