Det er det færøske skibsværft MEST Shipyard, der for tiden har god gang i opgaver til akvakultur-branchen med design, produktion og installation af aflusningssystemer og ombygning af forskellige fartøjer til formålet.
Det skriver det færøske værft MEST i en pressemeddelelse
MEST Shipyard har foretaget en større ombygningsprojekt på Bakkafrost’s serviceskib MS »Martin« og de vandt samtidig et lignende projekt for et serviceskib i Skotland.
Værftet MEST har været ansvarlig for både design, produktion og installation af en A-ramme og har netop installeret et avanceret aflusningssystem fra FLS på Bakkafrost-skibet MS »Martin«. A-rammen er tegnet og udviklet til at fungere under barske forhold i de færøske fjorde. A-rammen har en højde på 12 meter og en bredde på 8,5 meter og har en løftekapacitet på 24 tons. A-rammen er skræddersyet efter Bakkafrost’s krav og inkluderer en speciel gangbro på A-rammen – der skal gøre det nemmere for personalet, at komme så tæt som muligt på fiske-burerne.
Derudover vandt det færøske værft sidste fredag et ambitiøst projekt med at genopbygge et andet forsyningsskib (PSV) til et aflusningsfartøj (FFUV) i konkurrence med 7 internationale skibsværfter. Dette skib skal sejle for Bakkafrost i Skotland.
Derudover installerede det færøske værft MEST også et aflusningssystem fra det norske FLS. Dette er et avanceret system, som sammen med A-rammen gør det muligt for Bakkafrost at foretage en effektiv lakseaflusning.
Testen af det installerede aflusningssystem sammen med A-rammen har efterfølgende været meget vellykket og skibet er indenfor de næste par dage klar til drift.
Værftet udtrykker glæde med arbejdet for Bakkafrost, »Vi er meget glade for at have løst design- og installationsarbejdet med succes for Bakkafrost. På den baggrund af dette vellykkede projekt er vi lidt stolte over at have vundet dette nye projekt, som er en genopbygning af et PSV-forsyningsskib til et aflusningsfartøj (FFUV) til Bakkafrosts skotske operatør,« siger Mouritz Mohr der er CEO for MEST Shipyard på Færøerne.
Værftet har mere end 120 års erfaring indenfor skibsproduktion og skibsreparation med 500 ansatte, 2 værfter samt 1 værksted til overvejende rustfrit stål. MEST har nybygget og ombygget et større antal skibe gennem årene, inklusive genopbygning af Bakkafrosts serviceskib MS »Róland«, samt et antal af deres katamaran-arbejdsbåde.