Den færøske trawl-virksomhed Vónin med base i Fuglefjord har længe arbejdet med planer om at bygge nye faciliteter. Og nu er der underskrevet kontrakt om byggeriet.
Den nye fabrik vil i lighed med virksomhedens eksisterende faciliteter også komme til at ligge på havnen i Fuglefjord – blot med en ny placering. Den nye bygning bliver 115 meter lang og 18 meter bred, og vil blive betydeligt bedre udrustet end den nuværende. Derudover vil administrationen få til huse i en ny bygning i umiddelbar nærhed af den nye fabrik.
Voksende aktiviteter
Vónin har oplevet voksende aktiviteter de senere år, hvilket har gjort det nødvendigt at udvide med nye og moderne faciliteter. Vónin’s afdeling i Fuglefjord fremstiller og reparerer udrustning til pelagisk fiskeri. Direktør Hjalmar Petersen oplyser til jn.fo, at det blandt andet bliver muligt at foretage de reparationer af trawl, som i dag foregår i fri luft, indendøre.
Nyt moderne lager
Samtidig vil der blive etableret moderne lager til opbevaring af trawlredskaber, hvor det bliver muligt for Vónin’s kunder at opbevare samtlige redskaber på ét sted.
Vónin’s nuværende lokaler vil delvis blive overtaget af rederiet Framherji, som ejer og driver flere fiskefartøjer.
De nye faciliteter skal efter planen stå klar 1. mars 2018.