Der er tale om en den ældste trawler på Færøerne, som kom som nybygning til Færøerne under navnet »Sjúrðarberg«. Det var rederiet JFK i Klaksvík, som byggede skibet i norge, som også byggede de to søsterskibe »Skálaberg« og »Sundaberg«.
Skibet blev i 1979 solgt til Tórshavn, hvor skibet fik navnet »Enniberg«, og da Mortan Johannesen skipper og skibsreder byggede en ny »Enniberg« i 1990, fik skibet navnet »Ljósafelli«, men skiftede dog ikke reder.
Senere blev skibet solgt igen, og fik navnet »Ran«. (iflg. nordisk mytologi er Ran Ægirs kone). Dette stolte navn har skibet haft siden 2004, men det står nu overfor et større eftersyn, som ikke kan forrente sig, så valget er derfor, enten et salg eller en ophugning. Planen er at rederiet skal ud og investerer i en ny trawler efter gamle »Ran«.