Som følge af de fejlslagne kvoteforhandlinger om den nordøst atlantiske makrel, var Færøerne tvunget til at sætte egen kvote, forklarer den Færøske Rederiforening i en kommentar til den øjeblikkelige strid.
Som en konsekvens af, at det tidligere på året ikke lykkedes at lave fælles aftale vedrørende makrelfiskeriet i Nordøstatlanten, rammes Færøske makrelfiskere af hårde sanktioner. Norge har udstedt et direkte landingsforbud for færøske makrelfangster i norske havne, og EU`s fiskeriorganisationer har bedt EU kommissionen indlede tilsvarende drastiske skridt.

Den Færøske Rederiforening kommenterer nu situationen og forklarer, at når det ikke lykkedes at opnå politisk enighed, var Færøerne tvunget til efterfølgende at sætte egen kvote.
Årsagen til, det ikke lykkedes at opnå enighed om kvotefordelingen, ligger i et Fæørsk/Islandsk ønske om at få større andel af fælleskvoten. Fra Færøsk side pointeres det, at der foreligger klare biologiske beviser for, at makrellen over de senere år er flyttet og, at fisken nu også gyder i færøsk zone.
Rederiforeningen forsvarer Færøernes beslutning om fastsættelse af en national kvotestørrelse og forklarer, at kvoten udgør den andel Færøerne mener at have ret til, jf. den biologiske rådgivning på 572.000 tons. Og at fiskeriet udelukkende foregår i landets egen økonomisk zone.
Ifølge pressemeddelelsen har Færøske myndigheder gentagne gange forsøgt at få løst konflikten, senest i juni måned, forhåbningerne knyttes nu til, at det vil lykkes at skabe enighed om en aftale for 2011.