De færøske industritrawlere, har nu alle rigget om til fiskeriet efter blåhvilling. Den lille pelagiske stimefisk, kendetegnende med en lang slank og blank krop med et blåviolet skær. Den har et udpræget underbid med en sort gælle- og mundhule, der også har givet den navnet sortmund.
I Vestmanna har trawleren Katrin Jóhanna netop landet sin sidste last af sild. 350 tons blev det til, som de har fisket i internationalt farvand. Fiskeriet har været fint, men efter losningen har de rigget om til fiskeriet efter blåhvilling.
Landingerne i Fuglefjord ved Havsbrún er udelukkende blåhvilling nu. Trawleren Tróndur í Gøtu landede således i sidste uge en last på 2.600 tons blåhvilling, som de har fisket øst for Færøerne. Her har de haft et godt og fornuftigt fiskeri og de landede fangsten til Havsbrún i Fuglefjord. Det samme gjord Norðingur, der i sidste uge landede 100 tons mindre, nemlig 2.500 tons blåhvilling, som de også havde fisket ud for Færøerne.
Det samme gjorde trawleren Arctic Voyager der landede 1.300 tons blåhvilling, også fisket ud for Færøerne og Christian í Grótinum landede 500 tons blåhvilling, som de havde fisket samme sted ud for Færøerne. Alle trawlere satte kurs og fart efter losningen i Fuglefjord, til fiskeriet efter blåhvilling igen.