De færøske pelagiske trawlere samler sig om fiskeriet efter både sild og makrel Øst-Nordøst for Færøerne, hvor der i sidste uge blev landet pæne fangster fra.
I Fuglefjord landede trawleren Hoyvík 250 tons makrel, som de har fisket øst for Færøerne. De har haft et rigtig fint fiskeri, og har efterfølgende landet fangsten til Pelagos i Fuglefjord, før de igen satte kurs og fart til makrelfeltet, denne gang Nord for Færøerne. Høgaberg ligger nu også direkte Nord for Færøerne og fisker på feltet. Trawleren landede i sidste uge en last på 300 tons makrel til Pelagos i Fuglefjord. De havde fisket makrelen Øst for Færøerne, og her melder man om et rimeligt fint fiskeri. Efter landingen satte de efterfølgende også kurs og fart til fiskeriet efter makrel, denne gang Nord for Færøerne.
I Tvøroyri landede Gøtunes 350 tons makrel, som de har fisket øst for Færøerne. De har haft et rigtig fint fiskeri, hvor fangsten blev landet til Varðin Pelagic, før de tog tilbage til fiskeriet efter makrel. Trawleren Finnur Fríði landede 700 tons makrel, som de også har fisket Øst for Færøerne. De har haft et fint fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel, denne gang lidt nordligere.
I Ánirnar landede Norðborg 1.340 tons, hvoraf den overvejende del var sild og makrel, mens resten var 420 tons fiskemel. Her havde man fisket Nord for Færøerne og efter landingen tog de også tilbage til feltet Nord for Færøerne.