I den sidste uges tid har linefartøjer og garnskibe samt trawlere landet sej, torsk og kuller på Færøernes næststørste ø Eysturoy, i byerne Runavik, Eidi og Leirvik.
I Runavík landede trawlerne Stelkur og Bakur 240.000 pund, overvejende sej, som de havde fisket ud for Færøerne. Straks efter landingen tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne igen. Trawlerne Heykur og Falkur landede ligeledes i sidste uge en last på 360.000 pund, hvoraf det meste var sej. De havde også fisket ud for Færøerne, og meldingerne fra trawlerne, var da også tilfredshed med resultatet og de er nu igen taget tilbage til fiskeriet igen.
I Eiði landede linefartøjet Váðasteinur 7,7 tons, overvejende kuller, som blev vurderet til 102.640,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 2 dage ud for Færøerne. I Leirvík landede den mindre trawler Sigatindur 6,4 tons, hvoraf det meste var 4,1 tons torsk, som opnåede en kilopris på 17,95 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 106.695,75., som de havde fisket i 5 dage nord for Færøerne. Linekutteren Anru landede 5,2 tons, hvoraf 5,1 tons var torsk, som havde en kilopris på 21,58 kr. Lasten blev her vurderet til 111.208,00 kr., som de havde fisket i 3 dage ud for Færøerne.