Flere færøske partrawlere har rigget om til fiskeriet efter guldlaks omkring Færøerne.
I Klaksvík har partrawlerne Skoraberg og Fuglberg i sidste uge landet 150 tons guldlaks, som trawlerne har fisket syd for Færøerne. Besætning og skipper er tilfredse med resultatet af fiskeriet og efter lasten blev landet til Kósina i Klaksvík, er de atter at finde ude på feltet efter endnu flere guldlaks. Det samme kan siges om partrawlerne Polarhav og Stjørnan, der også landede guldlaks til Kósina. Denne gang blev det til 110 tons guldlaks. Også her melder man fra trawlerne om et fint fiskeri. Efter landingen blev kurs og fart sat til feltet rundt Færøerne, efter endnu flere guldlaks.