Den grønlandske fabrikstrawler Polar Princess har været en tur i det 14 mio km2 store Barentshavet, hvorfra de i sidste uge landede 525 tons i Kollefjord på Færøerne. De har haft et rigtig godt fiskeri og de lagde kursen forbi den færøske fiskerihavn på øen Streymoy for at lande fisken, hvorefter de sejlede videre til ØstGrønland for at fiske hellefisk.
Den færøske linekutteren Volunteer landede 24,9 tons, over-vejende torsk, som havde en kilopris på 20,00 kr. Lasten blev her vurderet til 387.224,50 kr., som var resultatet af et fiskeri på kun 5 dage ud for Færøerne. Linekutteren Fiskivarði landede 23,7 tons, hvoraf 10,9 tons var kuller, som havde en kilopris på 13,44 kr. Lasten var vurderet til 377.200,00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede 21,8 tons, hvoraf 9,7 tons var lange, som havde en kilopris på 11 kr. Lasten blev her vurderet til 289.530,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 8 dage ud for Færøerne. Garnskibet Túgvusteinur landede 6,8 tons hellefisk, som havde en kilopris på 31,00 kr. Lasten blev her vurderet til 210.800,00 kr., som de havde fisket i 3 dage ud for Færøerne på denne tur. Lineskibet Havbúgvin landede 59,8 tons, hvoraf 19,9 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,95 kr. Lasten blev vurderet til 803.223,00 kr., som var resultatet af deres fiskeri på 12 dage vest for Færøerne.