Miðvágur er den største by på Vágar på Færøerne. Her har der i sidste uge været fornuftige landinger af både torsk og sild
Trawleren Vesturvarði landede i ugens løb en last på 40 tons, hvoraf det meste var torsk. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri ud for Færøerne i 12 dage, og de er efter landingen igen taget tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Trawleren Katrin Jóhanna landede i sidste uge en last på 900 tons sild. En del blev landet til Snarfrost i Miðvági, og resten til Pelagos i Fuglefjord. De har nu opfisket sildekvoten.