Det oplyses af MRCC i Tórshavn (Maritime Rescue Coordination Centre), at Fryse- og linefartøjet »Sandshavið« fra Sandur på Sandoy, på første fiskeri fik motorstop.
MRCC havde omgående sendt det færøske inspektionsskib Brimil afsted, for at assisterer det havarerede fiskefartøj, der havde motorproblemer.
Det netop indkøbte linefartøj fra Island, fik på den aller første fisketur for sine nye ejere, problemer i maskinrummet og de måtte efterfølgende have hjælp fra inspektionsskibet Brimil der slæbte den nye Sandshavið til havnen i Tórshavn, så der kunne blive taget hånd om de opståede motorproblemer.
Det er nu løst og Sandshavið prøver nu atter engang fiskeriet omkring Færøerne.