Det færøske garnskib »Túgvusteinur« landede i ugens løb en last på 27,1 tons til Tórshavn, hvoraf hovedparten var 20,8 tons hellefisk, som opnåede en kilopris på 31,- kr., hvilket gav en afregning på 739.000,00 kr., som var resultatet af et fiskeri i fem dage vest for Færøerne.
Flere fiskefartøjer har landet i ugens løb i Tórshavn. Line-kutteren Mýlingur landede 19,2 tons, hvoraf 10 tons var kuller, der gav en samlet afregning på 288.692,70 kr. Hvilket var resultatet af et fiskeri på 5 dage ud for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede 21,7 tons hvoraf 19,6 tons var torsk, der indbragte 385.140,00 kr. efter 5 dages fiskeri. Vesturtúgva som partrawlede med Grønanes, landede 18,3 tons, overvejende torsk, indbragte 300.884,00 kr., som blev ilandbragt efter 11 dage til Barðið i Tórshavn. Linefartøjet Sandshavið landede 57,7 tons, til en samlet afregning på 736.559,80 kr. Fanget på 8 dage ud for Færøerne.
FiskerForum.dk