Der er et færøsk mundheld »Går det godt for fiskeriet, så går det godt for Færøerne« – så nedenfor kan man få en idé om hvor godt det går for Færøerne.
Det færøske Linefartøj Jákup B landede 77 tons i Klaksvík, hvoraf det meste 50,4 tons var torsk, som havde en kilopris på 17,55 kr. Lasten blev her vurderet til over en million, 1.229.678,63 kr. Resultatet er nået efter et fiskeri på 9 dage vest for Færøerne. Så her går det godt.
Den mindre trawler Fiskaklettur landede i sidste uge en fangst på 26,5 tons, hvoraf 10,6 tons var tunge, som havde en kilopris på 18,- kr. Lasten blev her vurderet til knapt en halv million, 463.291,00 kr., som de havde fisket i 6 dage nord for Færøerne. Så her går det også godt.
Den mindre trawler Dýrindal landede 14,6 tons i Klaksvík, hvoraf 4,5 tons havtaske, som havde en kilopris på 23,- kr. Lasten blev efterfølgende her vurderet til over en kvart million, 269.280,00 kr., som var resultatet efter et fiskeri på 6 dage ud for Færøerne. Heller ikke så ringe endda.