Pga. strejken på Færøerne har man også i trawl-fiskeriet efter guldlaks, måtte ty til udenlandsk havn. Det er blevet til Ålesund i Norge, som i sidste uge modtog flere trawlere fra Færøerne.
I Ålesund i Norge landede partrawlerne Fulgberg og Skoraberg 240 tons guldlaks, som de har fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen, og de er da også allerede tilbage i fiskeriet, efter landingen i Ålesund. Det samme er partrawlerne Polarhav og Stjørnan, der tilsvarende landede 240 tons guldlaks i Ålesund, som de på tilsvarende vis har fisket ud for Færøerne. Også her melder man om et godt fiskeri og efter losningen er de allerede tilbage i dette fiskeri rundt Færøerne.