De færøske partrawlere har landet flere flotte fangster. Sidst med partrawlerne Bakur og Stelkur der i sidste uge landede en fangst på 270.000 pund i Runavik, overvejende sej, som de havde fisket ud for Færøerne med et godt resultat. Efter losningen satte de atter kurs og fart til fiskefeltet ud for Færøerne.
Trawlerne Rókur og Lerkur landede også i sidste uge en god fangst på 85.000 pund i Runavik, her bestod lasten overvejende af rødfisk. De har også haft et godt og fornuftigt fiskeri ud for Færøerne, og straks efter landingen tog de også tilbage til fiskeriet. Partrawlerne Heykur og Falkur landede 220.000 pund i Runavik. Her var det meste af fangsten sej. De er også taget tilbage til fiskeriet ud for Færøerne.
Partrawlerne Polarhav og Stjørnan landede i ugen en last på 225 tons guldlaks i Klaksvik, som de har fisket ud for Færøerne. De har også haft et godt fiskeri på turen, og de er atter at finde på fiskefeltet ud for Færøerne.