Der er gang i de færøske linefartøjer og garnbåde, der flittigt lander i den sydlige ende af Eysturoy, på østsiden af Skalafjørdurs, hvor bygden Toftir ligger.
Her landede linekutteren Volunteer i sidste uge, med en last bestående af 20 tons, overvejende kuller og lange. De har fisket både øst og syd for Færøerne på denne tur. De tog straks tilbage til fiskeriet efter landingen i Toftir. Det færøske garnskib Oknin landede 9 tons fisk, overvejende hellefisk, som de har haft et godt fiskeri af. Også her er besætning og skipper sat kurs og fart til fiskeriet rundt Færøerne igen efter losningen i Toftir.