Færøerne: Første uges pelagiske fiskeri gav gode landinger
Danske Ruth landede 600 tons makrel til Faroe Pelagic i Kollejord

Færøerne: Første uges pelagiske fiskeri gav gode landinger

Flere færøske og danske trawlere har fisket godt med makrel og blåhvilling i den forgangne uge.

Den danske trawler Ruth landede i sidste uge en last på 900 tons makrel, som de har fisket i EU farvand. De landede fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord, og da de havde landet ventede de som mange andre trawlere, til vejret blev bedre for at kunne tage tilbage til fiskeriet. Danske Isafold landede 1500 tons makrel, som de havde fisket i EU farvand. Her har man også haft et rigtig godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter makrel.

I Fuglefjord landede Børkur 500 tons blåhvilling til fiskefoderfabrikken Havsbrún efter et fint fiskeri rundt Færøerne. Også her gik man til kaj før tid pga. vejret. Færøske Beitir landede 500 tons blåhvilling, til Havsbrún. De har haft et fint fiskeri, men vejret blev så dårligt, at de valgte at komme ind for at lande. Christian í Grótinum landede 1.150 tons makrel i sidste uge til Havsbrún i Fuglefjord., som var resultatet at et godt fiskeri rundt Færøerne.

Gitte Henning 1 landede i ugens løb en last på 1.500 tons makrel til Varðin Pelagic i Tvøroyri, som de har fisket i EU farvand. De har haft et rigtig godt fiskeri, og efter vejret havde bedret sig tog de tilbage til fiskeriet. Finnur Fríði landede også til Varðin Pelagic i sidste uge. Fangsten var på 1.350 tons makrel, som de havde fisket i EU farvand. Også her har man haft et godt fiskeri.

Skriv et svar