De færøske trawlere landede i sidste uge pæne fangster af blåhvilling og en enkelt norsk trawler, har været forbi fiskemelsfabrikken Havsbrún i Fuglefjord med en last af lodde.
I Fuglefjord landede den færøske trawler Gamli Jupiter i sidste uge en last på 2.150 tons blåhvilling til fiskemelsfabrikken Havsbrún, som de har fisket i internationalt farvand ud Vest for Irland. De har haft et godt fiskeri på turen, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeri efter blåhvilling igen. Det samme gjorde trawleren Norðingur, der tilsvarende landede en fornuftig fangst på 1.950 tons blåhvilling, ligeledes til fiskemelsfabrikken Havsbrún. Blåhvilling som de har fisket i internationalt farvand Vest for Irland. De melder også om et godt fiskeri, og de er allerede tilbage på feltet efter flere blåhvilling. Trawleren Tróndur í gøtu landede en fangst på 2.500 tons blåhvilling til Havsbrún, som de tilsvarende har fisket Vest for Irland. Også her melder skipper og besætning om et godt og tilfredsstillende fiskeri og efter landingen er de atter tilbage i fiskeriet. Samme melding lyder fra trawleren Finnur Fríði, der i sidste uge landede 2.400 tons blåhvilling til Havsbrún. En fangst som de også har fisket Vest for Irland. De har haft et godt og fornuftigt fiskeri på denne tur, og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet igen.
Lodde landet til Havsbrún i Fuglefjord
Det norske fartøj Gerda Marie landede i den forgangne uge en last på 680 tons lodde til Havsbrún i Fuglefjord, som de har fisket i norsk farvand. De har haft et fint fiskeri af lodde, og efter losningen, tog de også tilbage til fiskeriet.
På Island landede den færøske trawler Christian í Grótinum i sidste uge en fangst på 3.500 tons blåhvilling. En fangst som de har fisket Vest for Irland. Her lyder meldingen også om et fint fiskeri og efter landingen, tog de til Færøerne, hvor de skulle skifte besætning inden de igen tog tilbage til fiskeriet efter blåhvilling.