Den 35 år gamle færøske trawler »Arctic Viking«, har i den forgangne uge fisket rejer langs den Øst-grønlandske kyst, med et magert resultat til følge.
Det er kun blevet til 200 tons rejer her, så skipper havde taget konsekvensen og riggede i stedet om til fiskeri efter helleflynder på Flemish Cap. En fiskebanke i det nordlige Atlanterhav beliggende øst for St. John’s, Newfoundland og Labrador.
Lige før jul havde skipper Bjarni Petersen på den 58 meter lange Arctic Viking haft en fornuftig fangst af 216 tons blåhvilling samt ca. 60 tons rejer, også fanget på det 42.000 km2 store undervandsplateau Flemish Cap, 350 sømil øst for St.John, der er den største by i den Canadiske provins Newfoundland.