Fiskefabrikken Tavuna (Tavan.fo) blev etableret tilbage i 1994, hvor den økonomiske krise på Færøerne var mærkbar, med høj arbejdsløshed. På det grundlag blev fabrikken i Leirvík grundlagt, så der kunne skabes arbejdspladser i lokalområdet. Et projekt lykkedes så godt, at fabrikken i 2010 modtog den hæder, at blive kåret som årets virksomhed af Færøsk Industri.
I Klaksvík landede partrawlerne Polarhav og Stjørnan i sidste uge en last på 225 tons guldlaks og i Miðvágur landede Vesturbúgvin 140 tons guldlaks, som de havde fisket syd for Færøerne. De har alle haft et godt fiskeri syd for Færøerne, og efter landingen er de alle taget tilbage til fiskeriet. Guldlaksen er herefter blevet sendt videre fra fiskerihavnene til videreforarbejdning ved fiskefabrikken Tavuna i Leirvík.