Grønlandske og islandske samt færøske trawlere har travlt i fiskeriet efter makrel, både omkring Færøerne men også i internationalt farvand, hvor specielt de udenlandske fangster af makrel kommer fra.
Den tidligere trawler Gitte Henning 1, som Varðin købte sidste år og navngav Gøtunes landede i sidste uge sin første fangst af makrel, det blev til små 200 tons, som blev losset i Tvøroyri. Fiskeriet efter makrel har været i området nord for Færøerne, hvor de har haft et godt fiskeri. Trawleren Finnur Fríði landede ligeledes i Tvøroyri, hvor det blev til 200 tons makrel, som de har fisket ud for Færøerne. De har også haft et godt og fornuftigt fiskeri på turen, og straks efter landingen tog de tilbage til fiskeriet ud for Færøerne igen.
Makrel fanget i internationalt farvand blev landet i Kollefjord og Fuglefjord
Trawleren Polar Nanoq fra Grønland landede i sidste uge en last på 630 tons makrel i Kollefjord, som de havde fisket i internationalt farvand. Det grønlandske fartøj Polar Princess landede ligelides i sidste uge en fangst på 950 tons makrel, som de også havde fisket i internationalt farvand. De har haft et godt fiskeri på turen og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel. Den grønlandske trawler Svend C landede 800 tons makrel i Kollefjord, som de havde fisket i internationalt farvand. Det islandske fartøj Margret landede 1.400 tons makrel, som de ligeledes har hentet i internationalt farvand. De har haft et godt fiskeri, og her landede de fangsten til Faroe Pelagic i Kollefjord og så snart de havde landet tog de tilbage til fiskeriet efter makrel.
Den grønlandske trawler Polar Amaroq landede 570 tons frossen makrel i Kollefjord, som de havde fisket i internationalt farvand. De har som de andre trawlere også haft et godt fiskeri på turen og her er man også taget tilbage til fiskeriet efter makrel, straks efter landingen. Den grønlandske trawler Tugaalik landede 600 tons makrel, som de har fisket under Færøerne. De har haft et godt fiskeri, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet efter makrel. I Fuglefjord landede det grønlandske fartøj Tuneq 400 tons makrel, fra internationalt farvand. Besætning og skipper var tilfredse med resultatet og de er ligeledes at finde på makrelfeltet, efter losningen.