De større både fra Færøerne har i sidste uge været koncentreret omkring loddefiskeriet ud for Island. Her har de overvejende landet fangsterne til fiskemelsfabrikkerne i Fáskrúðsfirði og Eskifirði på den islandske østkyst.
Den færøske trawler Tróndur í Gøtu landede i sidste uge en last på 1.850 tons lodde i den islandske by Fáskrúðsfirði. De har fisket lodde ud for Island, og så snart de havde landet tog de atter tilbage til fiskeriet efter lodde. Trawleren Høgaberg landede ligeledes i sidste uge en last på 1.500 tons lodde, men de valgte at lande i Eskifirði på Island. De har tilsvarende haft et godt fiskeri på turen. Og efter losningen er de atter taget på fiskeri ud for Island.
Den færøske trawler Finnur Fríði ligger nu i Fuglefjord, efter en tur på 11 dage omkring Island, hvor de i sidste uge landede 1.200 tons lodde i Fáskrúðsfirði på Island. De har haft et godt fiskeri på turen og de fortsatte fiskeriet efter lodde ved Island, indtil kursen blev sat til Færøerne og Fuglefjord igen.