EUs PECH-komiteen har aflagt aktivitetsrapport for 2019 til 2024

Pierre Karleskind, der er formand for EUs »Fisheries Committee« PECH samt det franske parti »La République en marche« delte, under dette møde, PECH-komiteens »Aktivitetsrapport« for den seneste regerings-periode, med ordene; »det er med stort engagement og vedholdenhed lykkedes PECH at opnå en hel del i løbet af den forgangne periode.«

»Fiskeriet er en af de mest komplekse politikker i Unionen, og vores komité har og er altid travlt optaget af de politiske udfordringer og stærke nationale identiteter,« forklarede Pierre Karleskind.

EU er verdens største marked for fiskeri- og akvakultur-produkter. Brancherne har vist sig at kunne klare sig godt gennem de seneste politiske og økonomiske udfordringer såsom Brexit, COVID-19 pandamien og den russiske invasion af Ukraine samt stigningen i brændstofpriserne.

Stigningen i importen fra tredjelande de seneste år og holdningen hos visse lande på de globale have, har tilført en større usikkerhed: »For hvad bringer fremtiden for fiskeri- og akvakulturprodukter?« Derfor skal EUs Fiskeriafdeling med PECH-komiteen fortsætte sit arbejde, især inden for den fælles fiskeripolitik og styrke kampen mod det ulovligt, uregulerede og uregistrerede fiskeri, for at forme de kommende år, understregede formanden for PECH komiteen.

Oversigt over PECH-komiteen’s aktiviteter 2019-2024

I den 9. parlamentariske periode afholdt PECH-komiteen i alt 81 møder og behandlede 95 sager vedrørende alle aspekter af den fælles fiskeripolitik (CFP), hvor de vedtog 22 lovgivningsrapporter (COD), 20 egne-initiativ-rapporter (INI), 36 udtalelser og 17 anbefalinger, der på fiskeriområdet gav samtykke til internationale aftaler.

For at engagere interessenter inden for fiskeri- og akvakultursektoren arrangerede PECH-komiteen 23 offentlige høringer og 15 faktainsamlings-missioner, både i EU og i andre lande. Missioner til lande uden for EU fokuserede primært på at evaluere gennemførelsen af bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler eller at samordne bestræbelserne i kampen mod ulovligt, ureguleret og uregistreret (UUU) fiskeri på globalt plan.

Omkring kontrollen blev der vurderet 66 gennemførelses-forordninger (DA’er) og 96 gennemførelsesforanstaltninger (IA’er), hvor kun én DA blev afvist. De fleste DA’er var forslag til kassationsplaner, der sigtede mod at mindske virkningen af CFP’s landingsforpligtelse, hvilket stadig er et emne, der er kontroversielt i de politiske kredse.

Efter fem års debatter og intense politiske forhandlinger kom revisionen af ​​fiskerikontrol-forordningen endelig til en konklusion med vedtagelsen af den endelige rapport i EP Plenum i november 2023. Fiskerikontrollen var klart PECH-komiteens vigtigste lovgivningsmæssige emne i denne 9. periode og det sidste manglende lovgivningsmæssige element til fuld implementering af den nye CFP-ramme, der har været gældende siden 2014.

Gennem den 9. periode fokuserede mange debatter i PECH på spørgsmålet om, hvordan man sikrer en retfærdig balance mellem miljømæssige og socioøkonomiske aspekter i gennemførelsen af ​​CF.:

• Hvordan fremmer vi bæredygtigt fiskeri og produktion af skaldyr, samtidig med at vi minimerer påvirkningen af de marine økosystemer?
• Hvordan opretholder vi beskæftigelse i fiskerisektoren og dens økonomiske bæredygtighed, så job i fiskeriet bliver attraktive for den unge generation?

På alt dette kan holdninger variere, afhængigt af medlemmernes politiske tilhørsforhold, som man kunne opleve i magne aktuelle debatter. Fiskeri og akvakultur spiller også en strategisk rolle i indfrielsen af ​​målene i den europæiske grønne aftale, hvilket også har ført til flere bidrag fra PECH.

Brexit – som blev en realitet den 1. februar 2020 – var et andet emne, der optog PECH-komiteen i løbet af den 9. lovgivningsperiode. Forvaltningen af fiskebestande i Nordsøen og det nordlige Atlanterhav ændrede sig dramatisk, som giver anledning til at inkludere et tillæg omkring fiskeriet i EU-UK’s Handels- og Samarbejdsaftalen (TCA). Implementeringen af ​​TCA og problemerne i den bilaterale eller trilaterale forvaltning af fiskeriet i disse farvande har været og er højt på dagsordenen på en stor del af PECH-møderne.

I 2021 begyndte det nye europæiske hav-, fiskeri- og akvakultur fond (EMFAF) en ny finansieringsperiode. Med et budget på 6,108 mia. EUR for 2012 til 2027 støtter fonden implementeringen af ​​den fælles fiskeripolitik og dens opfyldelse af målene for den europæiske grønne aftale.

Med hensyn til CFP’s eksterne dimension er antallet af bæredygtige fiskeripartnerskabsaftaler (SFPA), behandlet af PECH-komiteen, steget fra 15 til 17 – hovedsageligt drejer det sig om tunfiskesaftaler (12). To SFPA’er (Senegal og Marokko) viste sig at være særligt komplicerede og politisk følsomme af forskellige årsager. Disse er fortsat uløste. På slutningen af ​​den 9. periode er 10 tunfiske-protokoller og 3 blandede protokoller trådt i kraft. De mest betydningsfulde økonomiske aftaler er stadig dem med Mauretanien, Marokko, Guinea-Bissau og Grønland (blandede fiskerier).

EU’s rolle i den globale kamp mod ulovligt, ureguleret og uregistreret (UUU) fiskeri er vokset betydeligt i løbet af den seneste periode, hvor PECH-komiteen tæt følger alle udviklinger i forbindelse med de »gule« og »røde« kortprocedurer udstedt af Kommissionen under IUU-forordningen fra 2008, med regelmæssige debriefing-sessioner og fakta-insamlings-missioner.

Når man ser på det hele, satte COVID-19-pandemien et historisk præg på både de økonomiske aktiviteter og på samfundet som helhed. Ikke overraskende påvirkede det også i høj grad EU’s fiskeri- og akvakultursektor. Parlamentets samlede arbejde blev også påvirket, selvom EU’s lovgivningsmæssige aktivitet aldrig stoppede i løbet af pandemien. Covid-relaterede restriktioner havde en stor indvirkning på PECH-komiteen fra en organisatorisk synsvinkel, da møder, afstemninger og høringer i to år (2020/2021) måtte flyttes til online-opkoblinger eller de blev afholdt i hybridformat. Nogle missioner blev aflyst.

Endelig havde den russiske krigs-aggression mod Ukraine også en betydelig negativ økonomisk betydning for fiskerisektoren, da den i 2022 udløste stigende brændstofpriser samt en stigning i inflationen. Dette belastede yderligere fiskerisektoren, der fortsat var skrøbelig, efter Covid – pandemien.