Som en del af EU’s fælles fiskeripolitik er der gradvist blevet indført landingspligt for alle kvoterede arter siden 2015.
Intentionerne i discard-forbuddet syntes måske for de almindelige danske forbrugere fornuftige nok, med gradvist at nedbringe og helt udfase udsmid (discard) af fisk i alle fiskerier. Men at denne regel også omfattede undermålere og fiskeyngel, skabte istedet en vred undren fra mange fiskeres side, da reglen blev indført.
Dette for mange, uforståelige og næsten naturstidige system, der ifølge forordningen også gælder for mindre fisk og yngel, der skal ilandbringes til endelig destruktion, undrede fortsat mange fiskere.
Samtidig skal »udsmids-fiskene« både noteres med størrelse samt fiskeart i logbogen. Så udover det uetiske og nærmest umoralske i at slå små fisk ihjel, er det blevet til ét i overmål stift bureaukratisk system, som kun er til stor irritation og ikke mindst ærgrelse for fiskerne.
Siden den 1. januar 2019 har alle fangster af kvoterede arter skulle landes, uanset om fangsten overholder mindstemålene eller ej, hvilket er gældende for alle fiskefartøjer uanset længde. Men der er også kommet mange andre nye udfordringer til i fiskeriet skriver Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO) videre. DFPO ser dog nogle store fremskridt, som bestemt ikke skal gå ubemærket hen.
I Fiskeritidende.dk har chefkonsulent ved DFPO udfærdiget en »Styrehus-guide« og en »sorterings-guide«, der imødekommer den praksis som fiskeriet er udfordret af, at logbogen skal føres forskelligt, alt efter om en art genudsættes efter høj overlevelse eller efter de minimis. Disse guider gælder for de fleste danske fiskerier, og kan bruge til at give et hurtigt overblik ved sorterebordet og ved føring af log-bogen. Guiden vil blive opdateret med de ændringer, der måtte komme til i 2022.
Landing af arter under landingspligten
- Alle fangster omfattet af landingspligten skal landes. Fangster under mindstemålet må ikke afsættes til konsum.
- Alle fangsterne skal, uanset om de er over eller under mindstemålet, føres i logbogen, så snart den samlede mængde ombord overstiger 50 kilo.
- Alle fangsterne skal, uanset om de er over eller under mindstemålet, registreres i landingserklæringen. Mængder under 1 kilo kan ikke registreres.
Registrering af discard
- Det er vigtigt, at discard registreres korrekt i logbogen.
- Arter, der genudsættes på baggrund af regler om høj overlevelse, anføres under ”Genudsætning”.
- Arter, der genudsættes efter en regel om de minimis, anføres under ”Genudsætning” med en afkrydsning i DIM-feltet.
- Alle genudsætninger over 1 kilo skal registreres. 50 kilo-reglen gælder ikke.
Huskeregler kan ses her nedenfor: