Fjerde rensetrin på de kommunale renseanlæg forventes ligeledes rette op på noget af det ekstreme iltsvind og fiskedød vi har oplevet de seneste år i vores fjorde og kystnære havområder.
EU’s nyeste byspildevands-direktiv markerer starten på en ny æra i europæisk spildevandshåndtering. Med fokus på et udvidet producentansvar samt nye krav til rensning af miljøfarlige stoffer, tegner direktivet konturerne af en mere bæredygtig fremtid for den europæiske vandsektor.
Producenterne skal løfte en del af økonomien
En revolutionerende ændring i direktivet er det udvidede producentansvar, der placerer en del af finansieringsbyrden for rensning af miljøfarlige stoffer hos producenterne af disse stoffer inden for medicinal- og kosmetikindustrien. Direktivet indfører et udvidet producentansvar, hvor producenter skal bidrage økonomisk til finansieringen af det 4. rensetrin, der skal fjerne miljøfarlige stoffer fra spildevandet.
De absolut største økonomiske udfordringer for vandselskaberne vil komme som følge af udbygningen af renseanlæggene med et 4. rensetrin. Det bliver nødvendigt, fordi direktivet stiller krav til renseanlæg over 150.000 PE om at fjerne mindst 80% af 6 udvalgte miljøfarlige stoffer fra spildevandet.
I den sammenhæng kan midler, indsamlet fra medicin- og kosmetikbranchen, som følge af det udvidede producentansvar under visse omstændigheder vil kunne anvendes til at dække både driftsomkostninger på allerede etablerede 4. rensetrin, og dele af investeringerne på de allerede etablerede 4. rensetrin.
Fakta om det 4. rensetrin
Omfatter forskellige teknologier som biologisk behandling, ozonbehandling, aktiv kulfiltrering, membranteknologi, UV-desinfektion og er oftest en kombination af flere teknologier.
Direktivet vedtages til efterår
Selvom direktivet først bliver vedtaget i efteråret og den endelige tekst endnu ikke er offentliggjort, tegner forhandlingerne et billede af håndterbare ændringer for den danske vandsektor. Med en række allerede implementerede redskaber og strategier ser Danmark ud til at kunne navigere i de kommende ændringer med en vis sikkerhed.