På en offentlig høring i EU-Parlamentet advarede Danmarks Fiskeriforenings direktør Kenn Skau Fischer om, at fiskeri og akvakultur skubbes væk af energiprojekter, råstofindvinding og naturbeskyttelse.
Fiskeriet i Europa befinder sig i en historisk presset situation. Det stod klart, da EU-Parlamentets Fiskeriudvalg (PECH) torsdag den 11. november afholdt en offentlig høring om den voksende kamp om havets arealer. Under overskriften »At sikre grundlaget for bæredygtigt fiskeri og akvakultur i konkurrencen om havområderne« mødtes eksperter fra hele Europa for at diskutere, hvordan fiskeri og akvakultur kan overleve i en tid, hvor havet fyldes med nye interesser.
Allerede i sin åbningstale understregede udvalgsformand Carmen Diaz Crespo, at EU står i et vadested: Unionen ønsker både at øge havbeskyttelsen, udbygge vedvarende energi og fremme bæredygtig fødevareproduktion — men alle ambitionerne kræver plads. Plads, som fiskeriet i stigende grad mister.
EU halter efter – og importerer to tredjedele af sin »seafood«
Flere af dagens oplæg viste, at EU’s fødevareproduktion fra havet er ved at blive sat skakmat. Mens verdens akvakultur vokser eksplosivt, stagnerer EU’s produktion både i ferskvand, muslinger og havbrug. Samtidig importerer Europa allerede omkring to tredjedele af al fisk og skaldyr, hvilket gør unionens fødevareforsyning sårbar.
- Ruben Eiras (Fórum Oceano) advarede om konsekvenserne af EU’s mål om 30 % havbeskyttelse, især for kystsamfund og fødevareproduktion.
- Javier Ojeda (FEAP) efterlyste løsninger, hvor akvakultur og naturbeskyttelse ikke udelukker hinanden.
- Dr. Mark Dickey-Collas (IUCN) påpegede, at havet skal kunne rumme både bevaring, produktion og restaurering.
Kenn Skau Fischer: »Fiskerne tvinges væk – og klimaaftrykket stiger«
Høringens mest markante indlæg kom fra Danmarks Fiskeriforenings adm. direktør, Kenn Skau Fischer, som talte på vegne af North Sea Advisory Council (NSAC). Han tegnede et billede af et fiskeri, der presses fra alle sider:
»Fiskerne tvinges væk fra traditionelle fangstområder. Det øger brændstofforbruget, det øger klimaaftrykket — og det reducerer fangsterne,« lød det fra direktøren Kenn Skau Fischer.
Han understregede, at EU’s havplanlægning i stigende grad prioriterer havvind, råstofindvinding og beskyttede områder, mens fiskeriets behov ofte overses. Det sker, selvom fiskeriet spiller en afgørende rolle i både beskæftigelse, kystnære økonomier og EU’s fødevaresikkerhed.
»Hvis vi skal bevare et effektivt og bæredygtigt fiskeri i Europa, er det nødvendigt, at havplanlægningen også tager højde for fiskeriets plads på havet,« understregede den danske fiskeridirektør.
I sit oplæg om »Strategisk autonomi og fødevaresikkerhed« gjorde han det klart, at Europas afhængighed af importerede fiske-produkter kun bliver større, hvis fiskeriet skubbes længere væk fra de områder, hvor fiskene faktisk er.
Bæredygtighed må ikke blive en sovepude
Det afsluttende oplæg kom fra Ljuba Ferrario (Seas at Risk), der mindede om, at naturbeskyttelse også er en del af ligningen. Men selv hun anerkendte behovet for balance mellem fødevare-sikkerhed, biodiversitet og de mange øvrige anvendelser af havet.
Herefter fulgte en længere spørgerunde, hvor politikere fra flere medlemslande pressede på for løsninger, der både kan værne om havmiljøet og sikre, at Europas fiskerierhverv ikke marginaliseres.
Afslutningsvis pegede EU-parlamentariker Emma Wiesner (Renew) på, at implementeringen af direktivet om maritim fysisk planlægning allerede skaber udfordringer for fiskeriet — og at der er brug for bedre koordinering og klarere hensyn til erhvervet i fremtiden.
EU risikerer at undergrave sin egen fødevareproduktion
Høringen tegnede et klart billede: EU vil mere end nogensinde før med havet — men havet bliver ikke større.
Hvis udviklingen fortsætter, kan Europa ende med en situation, hvor både fiskeri og akvakultur mister afgørende områder, mens importen af seafood vokser.
Og som Kenn Skau Fischer understregede, kan EU ikke kalde sig strategisk selvforsynende, hvis fiskerne ikke længere har plads til at fiske.
