I dag lancerede Kommissionen et forslag om at forbedre planlægningen af de maritime aktiviteter på havet og forbedre forvaltningen af kystområderne.
Forslaget, som er første skridt til et egentligt direktiv, har til formål at etablere en fælles europæisk rettesnor for den videre maritime planlægning og forvaltning af kystområder i EU-medlemslandene. Det har til hensigt at sikre væksten og aktiviteterne i de maritime og kystnære områder samt sikre at brugen af ressourcerne på havet og langs kysterne, forbliver bæredygtige.
EU`s Fiskerikommissær Maria Damanaki sagde under lanceringen : “I dag tager vi et nyt stort skridt på vejen mod den integrerede havpolitik for Den Europæiske Union og vi tilbyder i den anledning, et nyt værktøj til vores Blå Vækststrategi, ved blandt andet at fremme den bæredygtig udvikling og tilsvarende investeringer på havet, for at virkeliggøre det store potentiale som Europas blå økonomi har for vækst og beskæftigelse.”
De menneskelige og økonomiske aktiviteter, der ligger i Offshore vindenergi og arbejdet med søkabler samt rørledninger, er ligesom skibsfart, fiskeri og dambrug stigende både på havet og langs kysterne. Og en dårlig koordinering her, vil fører til øget konkurrence om pladsen og øge presset på de værdifulde ressourcer.
De foreslåede indsatsområder kræver således, at medlemsstaterne kortlægge disse aktiviteter i overskuelige planer, for at få det optimale udbytte af disse.