Denne storhedstid i fiskeriet og det faktum ønsker Fiskeri- og Søfartsmuseets direktør David Dupont-Mouritzen ikke at lade gå i glemmebogen. Selvom fiskeriet idag er marginalt af hvad det var tidligere og siden også er afløst af et tilsvarende stort Erhvervseventyr, nemlig offshore, vil den daglige leder af museet ikke lade »fiskehistorien« gå tabt for eftertiden.
Med den energisk museumsdirektør i spidsen, hvis mål er at komme i kontakt med mindst 50 personer som direkte eller indirekte har haft deres daglige gang i fiskeriet på havnen i Esbjerg, ønsker Dupont-Mouritzen at samle dokumentation fra tiden i form af billeder, overleveringer samt interviews af de tilbageværende fra et vigtigt tidsrum i Esbjerg´s kultur- og erhvervshistorie.
Til Ugeavisen Esbjerg siger direktøren videre om projektet, »Vi forestiller os en kombination af aktiv indsamling, dokumentation, historiefortælling og ikke mindst professionel portrætfotografering, så vi
får skabt et materiale, der både kan udstilles fysisk og være tilgængeligt og anvendeligt digitalt på alle relevante platforme. Vi vil give nutiden og eftertiden et bedre billede af det fiskeri, der var så stort i Esbjerg en gang,« forklarer David Dupont-Mouritzen.
Et fiskeeventyr som Fiskeri- og Søfartsmuseets direktør kalder, det vildeste som overgår alt hvad fantasien kan levere. Noget man aldrig har set magen til. En vestkystby der blev anlagt til landbrugseksporten til England, men som siden endte med at skabe en fiskerihavn med mere end 600 fartøjer tilknyttet.
Danmarks vildeste fiskerieventyr i Esbjerg skal dokumenteres ved hjælp af portrætinterviews med gamle fiskeskippere og andre centrale personer. Dokumenter, fotos, film og videoer skal sikres, ligesom der skal optages nye. Alt sammen som led i et forsøg på at skabe en moderne historisk dokumentation af fiskeriets betydning for Esbjergs og ikke mindst fiskeriets hverdag for de mennesker, der havde deres levebrød i erhvervet. Arbejdet er allerede i gang, og der er i fiskerikredse, hos fonde, firmaer og private rejst over en million af de 1,6 millioner kroner hele projektet er budgetteret til.