Det er onsdag formiddag imellem Jul og Nytår, og vandet er efter årstiden både mørkt og koldt. Som stemningen på land, ligger tågen sig tungt over Arresø, stille og dyster, for her Ågabet ved udmundingen til Arresø, går faderen Tom Nielsen med sin søn Thomas Nielsen og rydder op efter et fiskeri på mere end 32 år, der nu er tvunget til lukning efter påbud fra Naturstyrelsen i Nordsjælland.
Det skriver SN.dk
For fra årsskiftet har den lille fiskerfamilien ved Arresø, som er de sidste erhvervsdrivende fiskere her, ikke længere tilladelse til at drive erhvervsfiskeri i søen. Så fra 1. janaur 2023 er det kun lystfiskeri, der er tilladt. Det har Naturstyrelsen i Nordsjælland besluttet.
Årsagen til denne beslutning fra Naturstyrelsen, er at ålen, som lever i Arresø, blev rød-listet af UICN (International Union for Conservation of Nature) i 2019, som en kritisk truet art. Så selvom fiskerfamilien Nielsen nogle fiskerettigheder, når det gælder åle-fiskeriet i søen – som en ny erhvervsfisker ikke ville kunne opnå. Og som det sidste kan forpagtningsaftalen på grund af reglerne for ligebehandling ikke forlænges, uden at den kommer i udbud, når den samme fisker har haft forpagtningen i over 30 år. Det oplyser Naturstyrelsen Nordsjælland.
Trist og arbejdet går da heller ikke så rask længere, når et livslangt fiskeri på denne måde skal afsluttes. Fiskenet pakkes sammen og de små røde fiskehuse tømmes langsomt for inventar, og som det sidste skal fiske-bådene »Tommas« og »Pia«, der ligger på deres faste pladser ved kajen ud i Ågabet, trækkes på land. Det bliver dog først én af de kommende dage, når ham, der skal hente bådene, får tid, skriver DN.dk
Den 71-årige fisker Tom Nielsen er en skuffet mand. For som han siger til SN.dk, »Vi har altid betalt de ting, vi skulle. Vi har haft de tilladelser og licenser, man skal, og vi har købt åle-yngel gennem mange år, som vi har sat ud for at holde ålebestanden oppe. Vi har haft det her sted i fred og ro i over 30 år, og nu står vi i samme situation som minkavlerne,« påpeger den 71-årige fisker fra Arresø og holder en kort pause, inden han fortsætter overfor avisen. »Vi gav jo penge for at overtage stedet, og nu kan vi i princippet brænde det hele, for vi kan jo ikke sælge noget af det videre andet end bådene,« siger Tom Nielsen, som har måttet afskedige en medarbejder, der foruden familien arbejdede på det lille familie-ejede erhvervs-fiskeri.
Lukkes trods der stadig er fisk og ål at fange i søen
Men samtidig er det jo et stykke kulturhistorie og et fiskeri, der på dette sted har fungeret i mere end 100 år, først med familien Brammer, som fisker-familien Nielsen overtog det fra tilbage i 1989. Nu lukkes det bare ned af Naturstyrelsen – men på et uholdbart grundlag – for godt nok er ålen en truet art, men den er jo ikke fredet.
Du kan læse hele historien om fiskerfamilien fra Arresø, der nu tvinges til at forlade fiskeriet efter 32 år. Læs artiklen i DN.dk her