Oplevelsen af Narcissistiske og »sæl`optagne« havbiologer i TV2´s udsendelse Perspektiv, mandag aften kl. 19.45, blotlagde med al tydelighed, hvilke uoverstigelige problemer danske kystfiskere står overfor i kampen om havets resurser.
Trods flere klare udsagn og beviser for sælernes hærgen og ødelæggelse af et helt fiskerierhverv omkring Danmarks grønne klippeø Bornholm. Hvor der er påvist en eksplosiv vækst i sælbestanden, med deraf øget »sæltryk« på torsken og en spredning af millioner og atter millioner af parasitter fra sælerne til kystområdet. Alt sammen til skade for fiskene i havet, de lokale fiskere og i det hele taget for hele fiskeerhvervet på øen.
Regulering – nej det klarer sælerne selv..
Det er holdningen blandt nogle få enfoldige velsmurte »snakkemaskiner« til biologer, som Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience ved Aarhus Universitet og Bo Håkansson fra Danmarks Naturfredningsforening, at sælerne ikke er noget problem og naturen sagtens kan regulere sig selv. Nej det er efter biologernes mening, fiskerne der skal rette ind og tvinges til, et efter fiskernes mening, urentabelt og omkostningstungt tejne-fiskeri.
Flere fiskere, som FiskerForum har talt med, har under udsendelsen, også undret sig over, at en eksperts udsagn i fiskesygdomme og parasitter, som professor Kurt Buchmanns fra Københavns Universitet, fuldstændigt bliver overhørt af de to »såkaldte eksperter« som Teilmann og Håkansson, der efter fleres mening, risikofrit »lopper« den med de samme gamle påstande, som de har fremført i årtier og hvor de »klapper« hinanden af meningsmæssigt og kun trækker tiden med snik-snak, så en egentlig beslutning om sælerne, har endnu længere udsigter.
Torskeorm er én type – Leverorm én helt anden
Professor Kurt Buchmann fik i udsendelsen ganske godt beskrevet forskellen mellem de forskellige parasitter, som findes i torsk. Specielt leverorm findes i stort antal i torsken fra det østlige Østersø. Hele meningen med leverormen, er netop at svække torsken så meget, at den kan blive et let bytte for sælerne igen. Denne parasit starter i sælens mave og de spredes med afføringen ud fra sælerne, i tusindvis af mikroskopiske æg der efter udklækningen, danner fødegrundlag for krebsdyr m.fl. De spiser larverne, som de små krebs inficeres og derefter spises disse af mindre fisk, som igen spises af torsken, som efterfølgende også inficeres. Og når torsken ender i sælens mave, er leverormens livscyklus sluttet, påpeger kurt Buchmann og konkluderer, at det er hele ideen med leverormens liv.
En løsning som ikke kan bruges
Trods en menneskeskabt ubalance i naturen, der bygger på en mere end tredve år gammel fredning af sælerne, som helt uden naturlige fjender, har kunnet formere sig hæmningsløst, uden der er skredet til regulering. Har dette til trods, ikke medført nogen form for kompensation, som svenske fiskere ellers får hvert år. Istedet udvider man nu en nedskydningsordning der ikke bliver brugt og man laver forsøg med sælsikre redskaber, som ikke virker tilstrækkeligt og man lægger op til et samarbejde med de svenske myndigheder, i et jomfrueligt håb om, at de kan regulere ved sælernes ynglepladser, som fortrinsvis ligger i svensk område. Men dette tager tid og koster penge og netop tid og penge er ikke noget, som kystfiskerne fra Bornholm har så forfærdeligt meget af.
Oveni kommer den sædvanlige udtalelse, hvor man ønsker at kortlægge problemets omfang, inden man tager den endelige beslutning – Det er den berømte måde, hvorpå alt sparkes til hjørne.
Sælsikre redskaber hitter blandt biologerne
Stik imod dette, har fisker Claus Stenmann Hansen en helt anden og meget klar mening om sælsikre redskaber, som biologerne taler så varmt om. »Vi fisker allerede indenfor meget snævre rammer og regler. Vi er meget omstillingsparate og havde de sælsikre redskaber, bare tilnærmelsesvis været i nærheden af et godt resultat, så havde fiskerne allerede taget ideen til sig for længst. Men det er ikke tilfældet og desværre har man fornemmelsen af, at biologerne over en kam, tror man kan leve af fire kasser torsk om dagen, det kan man ikke,« slutter fiskeren fra Svaneke.
Dette bliver i udsendelsen suppleret af Fiskeriformanden for Bornholm og Christiansø, Thomas Thomsen, som mener at man bør have et perspektiv mere med, når man taler om sælerne. »Når nu sælbestanden er så stor som den er nu og de æder alle fiskene og resten bliver inficeret med leverorm, hvad skal vi så med sælsikre redskaber?«
Nu er fiskerne den truet art
Så derfor er Fisker Claus Stenmann Hansen fra Svaneke en truet art, som man i udsendelsen startede med at påpege. TV2 udsendelsen Perspektiv, giver ingen direkte løsning på problemet med sælerne, men man efterlades derimod med en følelse af håbløshed og magtesløshed på fiskernes vegne og en større forståelse af problemets omfang, som ingen myndighed åbenbart tager helt alvorligt nok. Man kan frygte, at selvom alle biologer, forskere og eksperter er enige om, at kystfiskerne bedriver et naturskånsomt og miljørigtigt samt bæredygtigt fiskeri. Så kan fiskerne ikke leve af lovprisninger og rosende ord alene. Der skal kontanter på bordet samt løsninger, og meget gerne idag, hvis fisker Claus Stenmann Hansens samt ligesindede også skal have en hverdag i fiskeriet om få år.
Fiskerne føler sig jokket på og overset
Så selvom Østersøens torsk har det godt og det først er når de når en vis størrelse, på en 30 til 40 cm at torsken inficeres med rigtigt mange leverorm. Så fortsætter duellen mellem fiskerne og sælerne med de mere end 40 og 50.000 sæler der fortsat vil æde næsten ti gange så mange fisk (90.000 tons) som fiskerne har kvote til i den østlige Østersø. I 2016 er det ca. 9.000 tons fiskerne må fiske i dette område. Et paradoks af de helt store.
TV2`s Perspektiv (se udsendelsen her)