Læs denne helt anderledes og meget positive fortælling om krabbefiskeriet i december, godt fortalt af fisker Jens Henriksen fra Kolding. Her maler han et billede af et specielt og anderledes fiskeliv, med sneklædte skrænter og isnende kulde ude, skaber styrehuset på jollen, til et varmt fristed og udgangspunkt i fortællingen.
En fortælling der samtidig viser fisker Jens Henriksen’s tilpasningsevne med et blik for fremtiden i en tid, hvor traditionelle fiskerimetoder er under pres. Hans tilgang til den bæredygtige ressource som strandkrabber, afspejler en interesse i at bevare fiskeriet og naturen, samtidig med at han tilpasser sig ændringerne. Hans beskrivelse af en smuk natur og ukuelige optimisme vidner om en fisker, der ikke kun ser udfordringer, men også ser muligheder, med et håb for fremtiden.
Læs her om et krabbefiskeri i december – Kystnært fiskeri 2023 af fisker Jens henriksen Kolding
I månens lys fra den stjernebesatte himmel står sneklædte skrænter og træer i skarp kontrast til det sorte vand i bæltet.
En isnende nordenvind tvinger temperaturen ned under fryse-punktet, men inde i styrehuset på jollen der krydser bæltet, er der lunt. Kaffen damper i koppen, og tankerne er frie.
Langt fra dette morgenscenarie, i mondæne mødelokaler med kunst på væggene og karrierevand i glassene, er beslutningerne om kystfiskeriets skæbne beseglet – Den er lige så dyster som det natsorte hav.
Men hvorfor, hvornår og af hvem, fortaber sig i et snørklet spind, men metaforisk set virker tankegangen bag, lige så fremmed og fjern som planeten Jupiter. Den ses lysende klart mod sydøst, og minder os om, hvor små vi er.
————— o ————
Her ville Jens Henriksen have skrevet om alle fiskeriets fortrædeligheder og hvad fiskerne grundløst beskyldes for. Men han slettede det igen – da han er træt af negativiteten omkring fiskeri-erhvervet. Han vil langt hellere fortælle om sit fiskeri, troen på fremtiden og dagen der gryr.
———— o ————
Jens Henriksen skriver videre – Normalt ville vi på denne årstid være beskæftiget med hjemtagning af bundgarn efter endt ålefiskeri. Op mod jul ville vi starte fiskeriet med kutteren i Storebælt efter torsk og rødspætter.
Men tiderne er mildt sagt ugunstige for det traditionelle fiskeri, så vi forsøger os med en alternativ art, nemlig Strandkrabben.
En uudnyttet ressource der kan udnyttes bæredygtigt og forsvarligt. Faktisk vil de kystnære områder have gavn af en kontrolleret reduktion i krabbebestanden. (DTU-Aqua anslår, at der kan fiskes 10.000 tons i Bælthavet uden negativ indflydelse på bestanden.) Derfor er jollen forsøgsvis rigget til krabbefiskeri.
Gennem en årrække har en kollega og samarbejdspartner oparbejdet logistik og afsætningsmulighed. Sideløbende har vi afprøvet flere forskellige redskaber og kommet til den konklusion, at små tejner er det mest fordelagtige – Det er dem vi skal tømme i dag.
Dagslyset kommer sent i december, så det er stadig mørkt da vi ankommer til vores grej i Kolding fjord. Fiskeriet har været ganske stabilt hele efteråret, men nu er vandtemperaturen faldet og vi forventer en snarlig nedgang i mængden.
Det er dog ikke tilfældet endnu, den første række giver 35 kg, hvilket anses som tilfredsstillende. Hen over sommeren sås lidt småtorsk, gylter og lig.n. sammen med krabberne, men nu er fiskeriet rent. D.v.s. ingen bifangst.
Lidt fiskeaffald lægges som agn i hver tejne, vi svinger 180 grader rundt og sætter samme sted igen. Derefter videre til næste sæt osv.
Længere inde i fjorden er vandet stift, 5 cm tyk is besværliggør sejlads og fiskeri, så vi må flytte tejnerne væk fra området. Krabberne er ligeglade, selv på 1-2 meter vand huserer de endnu.
Solen har nu rejst sig fra mørkets ly, og kaffetiden sig nærmer. I mellemtiden har vi fanget 3-400 kg.
Kantinen ombord åbner ved 9-tiden. I dag er menuen indholdet af en plastkasse, man selv har fyldt hjemmefra. Det var den også i går.
Et bump på styrehustaget indikerer, at vores bevingede makker er ankommet. En måge har i løbet af sommeren dresseret os til at fodre den dagligt, og bruger nu jollen som en sejlende buffet. Den kan fodres med hånden, og er som regel med et par timer, inden den letter og forsvinder mellem artsfællerne.
Vhf radioen er tavs, for kolleger er der langt imellem her i Bælthavet. Vi er de eneste der fisker krabber og kedeligt nok, de eneste i området denne dag.
I Fænøsunds blanke vand, af flere anset som ét af Danmarks smukkeste steder, har vi også tejner ude. De står tæt, og er hurtigt røgtet. Fangsten er fin og ved middagstid går det hjemover til losning.
Egentligt troede vi ikke, at der kunne fanges krabber ved vintertide, men tilsyneladende kan de fanges hele året, forudsat milde vintre. Vandet er 6-8 grader og vi har ikke fundet steder, hvor der ikke er krabber.
Tejnefiskeri efter strandkrabber er et skånsomt og billigt fiskeri, hvor al bifangst kan genudsættes levende og aftrykket på naturen er minimalt.
Potentialet er stort, og der er tilsyneladende opbakning fra miljøorganisationerne. Det kræver dog omstillingsparathed fra fiskerne og velvillighed fra eksterne samarbejdspartnere. Om det bliver de små kystnære fiskeres fremtid vil tiden vise, men i øjeblikket er det det, vi beskæftiger os med, mens vi venter på politisk afklaring vedrørende det traditionelle fiskeri – Dagens fangst blev 735 kg strandkrabber
På turen hjem, med flaksende måger i kølvandet, nydes den forunderlige natur. Sæl og marsvin bryder jævnligt overfladen og ses tydeligt, nu hvor vind og sø har lagt sig. Skarv i massevis dykker omkring os, og æder sig tykke i småtorsk. Det ses ikke, men under snedækkede marker siver kvælstoffet, og forbereder næste sommers store iltsvind. Men i dag er der ikke en sky på himlen. Vintersolen står lavt, og alle er glade. På stien langs kysten, bag opskyllet drivtømmer, går et yngre par hånd i hånd, og drømmer om en bedre verden.
Det gør vi alle, og den venter lige om hjørnet, hvis vi vil.
Partsindlæg af fisker Jens Henriksen Kolding
