Siden 1980 har skarven været fredet i hele Europa i henhold til EU’s direktiv om beskyttelse af vilde fugle og deres levesteder.
Fredningen var dengang et spørgsmål om »artens overlevelse« for den sorte fugl og det må man her 42 år efter sige, har været en ret så gedigen og succesfuld fredning. For skarven har siden bredt sig til en lang række lande i Europa og udgør i dag en livskraftig og ikke mindst en mangfoldig bestand. Så livskraftig at den nu atter er blevet et stort og nærmest uoverskueligt problem for det kystnære fiskeri, som den også tidligere har været.
Men fuglen, der med sin karakteristiske sort fjerdragt, hører under EU’s naturbeskyttelsesdirektiv, der består af fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet, som pålægger EU’s medlemslande at bevare og beskytte en række arter og naturtyper, som er sjældne, truede eller karakteristiske for EU-landene.
Det er så efterfølgende sket ved, at man har udpeget særlige områder, hvor disse arter og naturtyper er særligt beskyttede.
Den danske ynglebestand af skarv blev i 2022 opgjort til omkring 32.000 par, hvor den eneste region med en større ændring i antallet af ynglende skarver fra 2019 til 2020 var det sydvestlige Kattegat, hvor der var en fremgang på godt 1.000 reder, svarende til ca. 20 procent. I de øvrige regioner var der kun mindre ændringer. Men i 2020 fandt man 18 nye kolonier, mens kun 3 ynglelokaliteter blev forladt. Samlede nåede Danmark dermed op på 90 kolonier, hvilket er det hidtil højeste til dato.
Men håbet er, blandt fiskerne, at arten ikke udvikler sig til det man oplever i tyske Greifswalder Bodden, en bugt ved Rügen i det sydlige Østersø. Her oplever fiskerne og følgeerhvervene, at skarvens fredning har været en alt for stor succes. Skarven har her fuldstændigt overtaget området og på det nærmeste udraderet fiskeriet og gjort tilværelsen samt forholdene for havnevirksomhederne utålelige.
Sådanne forhold bør ikke forekomme i Danmark – så kom dem venligst i forkøbet – 10.000 par og langt færre rede- og ynglesteder / kolonier, bør være et mål alle kan gå ind for.
Når en fredning har taget overhånd – se venligst denne tyske video, hvor problemerne med skarv bliver sat lidt i perspektiv. Selv syntes kommentatoren på videoen, at efter et så håndgribeligt bevis på hvad en »overfredning« medfører, så burde det være indlysende, at de selvsamme politikere, der altid »hjælper« fiskerne med nye fangstbegrænsninger og forbud »for at beskytte fiske-bestandene«, men istedet forbliver fuldstændig inaktive, når det kommer til skarv-spørgsmålet. Helt på samme måde, som vi oplever vores egne politikere.
Tak til Fisker Rainer for filmen – som kan ses på dette link her