Det er den færøske fisker og politiker Eivind Jacobsen, der nu igen udfordre ICES på deres regnemodeller, som vores politikere ellers har fulgt trofast igennem alle årene.
Men ICES regne-modeller er direkte misvisende og giver ikke et retvisende billede af hvorledes det står til med de forskellige fiskearter. Derfor mener den færøske fisker og politiker, at ICES Modellen nu er moden til udskiftning.
I et debatindlæg på Nordsoeposten.dk, et indlæg der alene er udtryk for skribentens egen holdning, skriver Eivind Jacobsen blandt andet:
ICES modellen er misvisende, fordi den udelukker mange data og kun tager hensyn til antal fiskede fisk. Ved at bruge antal fiskede fisk og naturlig dødelighed i procenter (ca. 20 procent for torsk), så bliver formlen 100 procent baseret på antal fiskede fisk. Det har nogle begrænsninger, skriver Eivind Jacobsen videre.
»Desuden viser data, at de steder, hvor fiskeriet følger rådgivningen, er nedgang i fiskeriet permanent og al fiskeri i kystregioner stopper, fordi kvoterne bliver mindre og gør dermed fiskeriet urentabelt.«
Det var kun på Færøerne, fiskeriet nåede tidligere tiders højder indtil 2003. Herefter fik biologerne overtaget og reduktion af fiskedage har siden snare været reglen, end undtagelsen – siden har nedgangen i fangsterne, været de samme som nedgangen i brugte fiskedage.
Grafikken viser brugte fiskedage, fangstværdi og fisket mængde fra 1998 til 2014. Det fremgår klart, at der er sammenhæng mellem brugte fiskedage og fisket mængde. Nedgang i fisket mængde kan derfor skyldes reduktion i brugte fiskedage. ICES modellen tager ikke hensyn til færre fiskedage, og derfor siger ICES, at bestanden bliver mindre.
Samme billede ses i Vandkantsdanmark og i Norge. Antal af fartøjer, der fisker, bliver mindre og udregnet bestand bliver mindre.
Reduktion i antallet af fiskefartøjer giver ikke flere fisk pr. skib/båd- det viser tal fra Færøerne.
Hvad man ikke forstår som biolog – er en selvfølgelighed for en fisker og »bondeknold« som Eivind Jacobsen
»Da biologerne og politikerne reducerede kvoterne for at beskytte fiskebestanden, så fiskede vi færre fisk«, fortæller den færøske fisker og politiker videre.
Han påpeger at biologernes forklaring er:
- at gemmer vi fisken i havet (red. kvotereduktion), så bliver bestanden større og vi får flere fisk i fremtiden.
- Men når biologerne så sætter de færre fangede fisk ind i tabellen, siger den at bestanden pludselig er blevet langt mindre end før.
- Så gentager de øvelsen, og vi får at vide, at fiskebestanden trods reducerede kvoter endnu en gang er mindre end før.
- Men det må jo være sådan. Bestanden bliver udregnet som en faktor af fangede fisk. Trods mange års erfaring påstår biologerne alligevel, at hvis vi fisker mindre, så vokser bestanden i havet
- Men hver gang vi lytter og følger biologernes beregninger, er bestanden bare blevet mindre.
- Så hvornår vågner biologerne op?
Biologerne prøver at redde situationen ved at sige, at de bruger deres togter til at se fangst pr. time o.s.v. krydret med Climate Change i estimater af fremtidens kvoter. Men de glemmer, at optalte fiskede fisk foregående år er hovedingrediensen af estimater for fremtiden. Desuden har de forsigtigheds-principper og ønsker at gemme og beskytte fisken til den bliver stor. Men det reducerer næste års fangst og derfor også den udregnede bestandstørrelse.
Det er også klart, at fiskeribiologer ikke forstår, at deres 2 ugers togter ikke giver nødvendig data til at spå om bestandens størrelse og fremtidige fiskeri. At månens fase, vindretning, vindhastighed, temperatur m.m. har meget større indflydelse og betydning end samme sted og samme dato – Det forstår de simpelthen slet ikke.
De forstår heller ikke, at fisk samles, og det giver bedre trawlfiskeri, da der er noget at spise, og omvendt. Det er således en kunst at læse data fra årets oversigt-togt.
Fiskeribiologer har ikke nødvendige forudsætninger for at læse og justere disse data. Årets togt kan variere ganske meget fra år til år og resultatet af årets togt er derfor enormt usikkert.
»Hvis vi fisker mere, kollapser bestanden,« siger Biologerne
Men deres beregninger viser det stik modsatte resultat. Biologerne truer med fiske-bestandens undergang, hvis vi fisker mere end det tilladte. Hvis vi alligevel fisker mere, så viser deres beregninger at fiskebestanden er vokset!! Ja, du læste rigtigt. Så vil de sige at bestanden er vokset!
Det er fordi en øget fiskeindsats gør, at vi fisker flere fisk som de så sætter ind i modellen og vupti, så er bestanden vokset! Antal fiskede fisk er som nævnt ovenfor eneste faktor, som bestemmer bestandens størrelse.
Det kan ikke være rigtigt, er der nok nogen, som tænker. Og andre synes, jeg er fuld af løgn. Og nogle spørger, om jeg overhovedet kan bevise det, jeg påstår.
Hvis der kun var Vandkants-Danmark, så har biologerne fuld kontrol, og det er ikke muligt at fiske mere end de siger. Men i Nordatlanten har vi meget store pelagiske bestande. Kyst-nationerne aftaler at følge biologernes TAC. Men hvert land sætter sin egen andel af TAC’en.
Da de ikke er enige, har kvoterne tilsammen været ca. 150 til 200 procent af biologernes TAC. Vi har i mange år fisket mindst 150 procent af TAC. Vi fisker langt over biologernes estimater. Logikken siger, at så skulle biologernes TAC blive reduceret. Men hvert år redigerer de bestanden opad med det vi fisker for meget.
Derfor kan det bevises, at min påstand om, at kvoterne vokser, hvis vi fisker mere end biologerne siger, er rigtig.
Data fra Færøerne
Hvis vi bruger data for torsk på Færøerne så ser det således ud.
Den første kurve er fra biologerne og viser at hvis vi gemmer fisken i havet, så får vi mere fisk senere og mere fisk totalt. Kurvene er lavet på basis af en matematisk formel med estimerede tal. Gem fisken i havet og vi fisker mere!
Hvis vi går nogle år frem, så har vi de observerede tal! Nu kan vi prøve at sætte observerede tal ind i formelen og det giver et helt andet resultat.
Hvis vi tager torsken årgang 1982 på Færøerne, så er beregningerne således:
Vi ser at det at gemme fisken og det at fiske den straks giver samme resultat. Derfor viser data, at virkeligheden ikke er den samme som modellen.
Derfor kan det bevises, at det ikke er muligt at gemme fisken i havet.
Vi har ikke indregnet at hvis vi gemmer fisken i havet, så blive hver enkelt fisk mere slank. Vi får mindre filet. Desuden gyder de gyder mindre og kannibalismen vokser. Det betyder at den årgang vi gemmer ikke giver flere kilo og langt mindre filet. De næste årgange bliver også meget mindre. De næste års bestand bliver derfor langt mindre.
Modellen må udskiftes
I 1977 skrev den anerkendte fiskeribiolog Anthony Larkin en epilog om MSY og takkede for det som MSY havde bidraget med i 30 år og at det nu var tid til at skrotte MSY i fiskeribiologi. Det var samme år som Nordsø-modellen kom.
Í 2013 på en ICES konference sagde Sidney Holt, der í 1957 skrev en bog som dagens biologi er baseret på, at MSY »is Rubbish« (Noget vrøvl).
ICES modellen, som tager fejl hver gang, skulle være udskiftet for længe siden.
Antal af fiskeribiologer, der bruger matematiske modeller vokser kraftigt. De har aldrig været i nærheden af fiskeri og forstår derfor ikke hvad det er de regner på. Det kan kun gå galt. Men de har magt. De har universitetsuddannelse. De har støtte i det politiske system. Og de kommer aldrig til at indrømme, at deres formel er ubrugelig. Uden model mister de magten!
Det som jeg er kommet frem til er, at naturen bestemmer hvor stor en fiskebestand er. Fiskeriet har meget lidt betydning. MSY varierer fra år til år. Det kan bevises, at det ikke er muligt at gemme fisken i havet, da det giver mindre end at fiske dem.
Jeg er ret sikker på, at det er muligt at lave en ny model. Det er muligt at forudsige bestanden og det er muligt at forudsige fremtidig tilgang.
Jeg er selvfølgelig klar til at diskutere dette med biologerne, hvis de ønsker det. Hidtil har de ikke været så interesserede.
I næste artikler på NordsoePosten.dk vil jeg påvise at vi aldrig har ned-fisket torske-bestanden. Det er altid tilgangen/rekrutteringen, der svigter. Bestandens størrelse er uden betydning for rekrutteringen. Glæd jer..
