En nybygget rejefabrik står klar på fabrikken Intech International A/S i Brønderslev og venter nu bare på at blive afmonteret og sendt til søs ombord på Christian Pilegaards nye rejetrawler »Emmely Pilegaard«.
Fiskeskipperen fra Skagen så sin kommende rejefabrik i Brønderslev, inden den monteres på hans nye trawler og fiskeskipper Christian Pilegaard (37 år) glæder sig da også til at få den ny rejefabrik ombord på sit nye fartøj som i disse dage udrustes ved Thyborøn Skibs- og Motor AS (3 x J).
Rejetrawleren til Christian Pilegaard, den 28 meter lange og 8,40 meter bredde, der er tegnet af Vestværftet i Hvide Sande, er lige ankommet fra Polen til Thyborøn og der venter nu det endelige arbejde med at udruste fartøjet.
Henrik Boelt Vestergaard fra Intech International siger til FiskerForum, at hele rejefabrikken er klar til montering. Lige fra bifangstseperator til sortering og vasker samt koger til maskinen der fryser og pakker det endelige produkt.
Christian Pilegaard havde således lejlighed for onsdag aften at se den færdigtsamlede rejefabrik, der skal monteres på den nybyggende »Emmely Pilegaard«, på Intech fabrikken i Brønderslev. Her fortæller Henrik Boelt Vestergaard fra Intech, at der har været flere interesserede købere oppe for at se rejefabikken samlet, inden den afmonteres igen og siden opstilles i Skagen Trawleren.
Intech International laver altid en prøveopstilling for køber, så tingene kan gennemgåes inden den endelige opstilling på båden.
Christian Pilegaard har købt rejefabikken til sin trawler »Emmely Pilegaard«, der er ved at blive opbygget i Thyborøn. Skipperen fra Skagen er ikke ukendt med Intech, da det kun er små to år siden at fiskeren købte en rejefabrik til sin nuværende rejetrawler. Den har nu nået en alder på 30 år, og Christian Pilegaard har valgt at få bygget en ny rejetrawler.
Efter det oplyste er byggeriet af trawleren blevet en smule forsinket. Det var ellers planen at skibet skulle have været leveret her inden DanFish i oktober måned. Det rykker lidt i tidsplanen, men som Hnerik Boelt Vestergaard fra Intech siger, »vi har rejefabrikken klar til vi får kaldet.«
Intact International AS fra Brønderslev har haft en god messe. I følge det oplyste har den jyske producent skrevet kontrakter på endnu seks til syv anlæg, med specielt én ordre, som ser ud til at blive fabrikkens hidtil største ordre nogensinde. En ordre der går til Canada.