Omkring middagstid mandag lød alarmen hos Redningstjenesten i Hvide Sande, om en knap 10 meter lang tom glasfiberjolle var løbet på land i Søndervig. Det afstedkom straks en større udrykning og eftersøgning efter en fisker der formodes overbordfaldet.
Hvide Sande Redningsstation har afsendt alt materiel, den lille hurtigtgående FRB 15 redningsbåd samt Motorredningsbåden Emile Robin samt SAR bilen, der nu afsøger kysten ud for Søndervig – flere fiskefartøjer deltager i afsøgningen af området.
Ligeledes er FRB 16 fra Thyborøn og Motorredningsbåden Martha Lerche samt LRB 21 fra Thorsminde redningsstation på vej sydover. Hjemmeværnskutteren MHV 806 Dubhe er også på vej over Fjorden fra Ringkøbing, for at deltage i eftersøgningen. Så alt disponibelt er sat i søen for at deltage i eftersøgningen.
Vejret arter sig nogenlunde med en vind fra det syd-sydvestlig på 7 – 8 m/s og en middel bølgehøjde på 0,8 meter og 15 grader. Det er fint sigt med Let overskyet og lidt sol.
FiskerForum.dk følger udviklingen