SVM-Regeringen har for nylig foreslået at udlægge over 17 procent af Danmarks havareal, som trawlfrie zoner, for at genoprette havbundens økosystemer.
Dette initiativ skulle være en del af en bredere indsats for at forbedre det danske havmiljø, især i de indre farvande, som Bælthavet og det sydlige Kattegat, hvor situationen beskrives som kritisk. Miljøminister Magnus Heunicke (S) udtaler, at etableringen af store, sammenhængende trawlfrie områder her, vil give havbunden og dens økosystemer bedre muligheder for at komme sig.
Selvom Dinesen ikke direkte har kommenteret disse specifikke forslag, tyder hendes forskning på, at hun anerkender behovet for at beskytte sårbare havområder mod bundtrawling.
Men i en artikel i Information, skaber hun tvivl om effekten af SVM-Regeringens forslag om trawlforbud, særligt i de områder, der i forvejen er hårdt ramt af iltsvind.
Ifølge havbiolog fra DTU Aqua er effekten tvivlsom
Hun forklarer, at farvandene her allerede er hårdt ramt af iltsvind, som skyldes næringsstoffer fra landbruget. Det betyder, at der i forvejen er få fisk, og at der derfor ikke fiskes meget i området Ifølge DTU havbiologen, ville man få en større gevinst for biodiversiteten ved at beskytte områder uden iltsvind, hvor havbunden er i god tilstand.
Hun mener, at trawlfri områder burde fordeles mere strategisk på tværs af forskellige havområder og habitattyper. Hvis man udpegede sunde områder, kunne de fungere som »donorområder«, der spreder larver og liv til andre dele af havet.
Havvindmølleområder som beskyttede zoner må være en win-win
Regeringen har foreslået trawlfrie zoner i Bælthavet og det sydlige Kattegat for at beskytte havmiljøet. Men er det den bedste løsning? Fiskere frygter, at andre vigtige fiskepladser i de danske farvande vil blive næste mål, mens biologer og miljøorganisationer diskuterer, om indsatsen overhovedet vil have den ønskede effekt.
En mere oplagt løsning kunne være at beskytte havområder, der allerede er udlagt til havvindmøller. Disse områder er i forvejen underlagt restriktioner – her må der hverken fiskes, suges sand eller sejle tung skibstrafik. Det betyder, at havmiljøet i disse zoner allerede er mindre påvirket end mange andre steder. Hvis man udpegede disse områder som officielle beskyttede zoner, ville man kunne skabe vigtige fristeder for fisk og andre havdyr, hvor biodiversiteten kunne blomstre uden forstyrrelser.
Danmark har i dag 17 etablerede havvindmølleparker, som samlet set dækker omkring 566 km2 havareal. Thor Havvindmøllepark vil alene strække sig over 200 km2. Hvis alle disse områder blev udpeget som beskyttede zoner, ville man have et stort netværk af fristeder i danske farvande.
Du kan se energistyrelsens oversigt om etablerede havvindmølleparker i Danmark
Etablerede havvindmølleparker
- Tunø Knob (1995) 10 møller, 5 MW – ca. 1,9 km2
- Middelgrunden (2000) 20 møller, 40 MW – ca. 3,8 km2
- Horns Rev I (2002) 80 møller, 160 MW – ca. 20 km2
- Rønland (2003) 8 møller, 17,2 MW – ca, 1,5 km2
- Nysted (2003) 70 møller, 161 MW – ca. 24 km2
- Samsø (2003) 10 møller, 23 MW – ca. 1,9 km2
- Frederikshavn (2003) 3 møller, 7,6 MW – ca. 0,57 km2
- Horns Rev II (2009) 91 møller, 209,3 MW – ca. 35 km2
- Avedøre Holme (2009/10) 3 møller, 10,8 MW -ca. 0,57 km2
- Sprogø (2009) 7 møller, 21 MW – ca. 1,33 km2
- Rødsand II (2010) 90 møller, 207 MW – ca. 33 km2
- Anholt (2013) 111 møller, 399,6 MW – ca. 88 km2
- Nissum Bredning forsøgsmøller (2018) 4 møller, 28 MW – ca, 0,76 km2
- Horns Rev 3 (2019) 49 møller; 400 MW – ca. 88 km2
- Kriegers Flak (2021) 72 møller, 604 MW – ca. 179 km2
- Vesterhav Syd (2023) 20 møller, 170 MW – ca. 37,4 km2
- Vesterhav Nord (2024) 21 møller, 178 MW – ca. 39,6 km2
Ialt km2 havområde dækket af havvindmølleparker – 566,33 km2
Nogle biologer mener, at beskyttede områder fungerer bedst, hvis de placeres strategisk i sunde og varierede økosystemer. Grete Dinesen fra DTU Aqua påpeger selv, at områder med god biodiversitet kan fungere som ›donorområder‹, hvorfra fisk og andre havdyr spreder sig til nærliggende områder. Havvindmølle-parker kunne potentielt understøtte denne funktion, da de ligger uberørte hen i op til 25 år.
Miljøorganisationer vil dog sandsynligvis have delte meninger om dettte – Nogle vil se det som en win-win løsning, der kombinerer grøn energi med naturbeskyttelse. Andre igen vil være skeptiske og påpege, at havbunden allerede er påvirket af møllernes opførelse, og at støj og elektromagnetiske forstyrrelser kan have ukendte konsekvenser for biodiversiteten.
For at gøre havvindmølleområder til effektive beskyttede zoner kræves mere forskning. Hvis det kan dokumenteres, at disse områder gavner havmiljøet uden større negative konsekvenser, vil mange biologer og miljøorganisationer sandsynligvis støtte idéen.
Én ting er sikkert – hvis vi skal beskytte vores havmiljø og samtidig tage hensyn til fiskeriet, kræver det en gennemtænkt og strategisk tilgang. Måske er løsningen allerede lige foran os, midt mellem vindmøllerne.
FiskerForum.dk
