Den indtrængende duft af tjære og 4-slået hamprep, skaber i disse dage den hyggelige maritime atmosfære og stemning, akkompagneret med lyde fra en svunden tid, med knirkende træværk, tovværk der smælder mod masterne, og havmågernes hæse skrig, der tilsammen danner en enestående kulisse til det spektakulære og storslåede syn, som netop nu pryder Esbjerg Havn. (The Tall Ships Races).
Fire dages festligheder på havnen løber af staben her i juli, hvor Tall Ships Races endnu engang kommer til Esbjerg. Det bliver nogle dage fyldt med sjove begivenheder. Og du kan følge med i programmet i overblikket nedenfor, hvor vi opdaterer løbende. Du kan også downloade appen VESTKYSTEN og følge med der.
Fredagen står i festens og fællesskabets tegn, når Crew Parade snor sig gennem Esbjergs gader for at ende på Torvet. Det starter Kl. 15.00, hvor du kan opleve Crew Parade. Her slår besætningerne sig rigtig løs, og paraden summer af liv og glade dage. Besætningsmedlemmerne er enten udklædte eller i uniform, og selvfølgelig er paraden krydret med mange musikalske indslag.
Paraden når sit mål på Torvet i Esbjerg omkring kl. 15.45.
På Torvet stiller besætningerne op for at overvære prisoverrækkelses-ceremonien. Udover at deltage i selve kapsejladsen konkurrer skibene indbyrdes i en række discipliner, og i Esbjerg hædres de første vindere.
Nogle festlige dage med gadeteater og musikalske indslag. Mellem Trafikhavnen og Dokhavnen finder du den store scene, hvor der vil være musik fra kl. 13.30. Ligeledes vil der ved de mindre scener ved Trafikhavnen og Dokhavnen være fyldt med lokale kunstnere, som sørger for god stemning med masser af musikalske oplevelser.
Det hele afrundes og kulminerer med et fantastisk og farverigt Festfyrværkeri ved Trafikhavnen lørdag aften kl. 23.00.
Søndag er afskedens time, hvor man kl. 13.00 kan opleve skibene stævner ud ved den traditionelle paradesejlads (parade of sail) ud til starten på kapsejladsen. Her sætter de kurs mod Harlingen i Holland på første strækning af kapsejladsen.