Torsdag kom de forventningsfulde lystfiskerbåde i Skagen endelig på vandet, efter man havde ventet på de helt optimale vind og vejrforhold til tun-fiskeriet.
Ventetiden havde ikke været forgæves, for både danske og svenske lystfiskere kunne hale hele 18 tun indebords til dét som professor Kim Aarestrup fra DTU tidligere har fortalt, at tunene når de hales ombord, håndteres så skånsomt som muligt med en mærkning hvor tunen tages ombord på mærkebåden og omgående får en slange indsat i munden med masser af havvand for at sikre ilt-tilførslen. Herefter sættes mærket på, og der tages en lille prøve af fisken til genetisk forskning. Dette scenarie tager kun et par minutter, hvorefter tunen igen bliver sendt tilbage i vandet.
130 lystfiskerfartøjer deltog i DTU`s og det svenske landbrugsminiterium, med 70 danske og 40 svenske både, som siden i mandags har ventet på bedre vejr, så fiskeriet efter de blåfinnede tun kunne begynde.
Men det dårlige vejr ændrede sig radikalt torsdag, så tunfiskeriet for de utålmodige tun-fiskere kunne begynde. Med vinden under fem meter i sekundet og en middel bølgehøjde var forholdene helt ideelle til fiskeriet. Dagens største fangst blev taget af en dansk lystfisker og selve bjærgning af den tog ikke som man normalt har set op til 3 til 4 timer, men kun ca. 40 minutter.
Tunen blev målt til 273 centimeter og vurderet til at veje omkring 380 kilo, hvilket går det til den største tun landet til mærkning, i de fire år mærkningsprojektet har varet.
Fiskeriet efter tun foregår normalt i et område kaldet Krogen, der ligger ca. 20 til 25 sømil nord for Skagen mellem Danmark og Sverige. Herfra henter forskerne på baggrund af lystfiskernes fangster, deres oplysning om tunen. Oplysninger der gerne skal være med til at give den fornødne viden men også et billed af, hvorfor de store sølvglinsende rovfisk er vendt tilbage til danske og svenske farvande efter mere end 50 års fravær. Viden der også gerne skulle gøre os klogere på, hvor stor bestanden egentlig er og ikke mindst dens færden og levevis, samt hvor den svømmer hen når vandet igen bliver koldere.
Fangster af tun udover DTU’s mærkningsprojekt, er ikke tilladt, da Danmark ikke har andel i den internationale kvote på tun. DTU’s projekt lever derfor under en dispensation, der i 2020 fortsætter indtil søndag den 6. september.