Feltundersøgelserne har DTU Aqua udført i perioden fra torsdag den 23. juli til lørdag den 22. august 2020. Ved fangsten registreres det antal hummere der er fanget pr. tejne, samt vægt og mål på hver hummer, køn og om de bærer rogn. Efterfølgende bliver alle hummere genudsat. Der vil derfor ikke blive landet nogen hummere. Derudover vil hver hummer blive mærket på ryggen eller siden med et T-bar-tag med en unik ID-kode (fks. DK 29001). Hummeren vil også få et v-hug i halen. Dette gøres for at undersøge forskellige aspekter af hummerfiskeriet, herunder vækst, størrelsesfordeling og bevægelsesmønstre for hummerne.
Fangst af mærkede hummer
Hvis man fanger hummere med T-bar-tags eller med V-hug i halen efter august 2020, så rapportér det venligst til
Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua) på én af følgende måder:
- email til skaldyrcenter@aqua.dtu.dk
- sms til 29 62 13 11
- Privat besked på Dansk Skaldyrcenters Facebook: www.facebook.com/skaldyrcenter
- I en fangstrapport, hvis du deltager i fangstrapportprogrammet (se nedenfor).
Det, vi beder dig registrere og indsende, er følgende:
- Tag-ID-koden som står på T-bar-tagget (f.eks. tag et billede og send en sms eller e-mail).
- Dato og stedet hvor hummeren blev fanget (GPS-koordinater er bedst, også selvom de evt. ikke er helt præcise).
- Hvis muligt: længde af rygskjold (i millimeter, men som minimum om længden er over eller under minimumstørrelse for fangst).
Alle 4 informationer (tag-nummer, dato, sted og længde) er vigtige når der indrapporteres fangst af hummere til forskerne.
Deltagelse i fangstrapporteringsprogram.
Fisker du hummer i Limfjorden, kan du deltage i fangstrapporteringsprogrammet. Dette foregår når hummerfiskeriet åbner i september 2020. Alle der fisker hummere, er vigtige at få med i programmet, for jo flere der deltager, jo bedre og mere pålidelig bliver den indsamlede information og oplysninger.
Alle hummere registreres. Både de mærkede og de umærkede. Rent praktisk deltager du ved at udfylde en simpel fangstrapport (anonymt), når du tager ud for at fiske hummer. Send fangstrapporten til Dansk Skaldyrcenter (DTU Aqua).
Fangstrapporten skal indeholde:
- Dato
- Sted (GPS-koordinater er bedst, selv hvis de ikke er helt præcise).
- Type og antal af fangstredskaber.
- For hver hummer der fanges registreres: køn, om hunnen bærer rogn og længde af rygskjold (i millimeter, men som minimum om længden er over eller under minimumstørrelse for fangst).
- Hvor kan man finde fangstrapport-skema-www.skaldyrcenter.aqua.dtu.dk/forskning/hummer eller www.skaldyrcenter.dk samt nedenfor.
Hvor skal rapporten sendes til?
Via email: skaldyrcenter@aqua.dtu.dk eller via telefon/sms: 2962 1311 med billeder af rapporten