Det er seniorforsker ved DTU, Niels Gerner Andersen, der har udviklet og beskrevet metoden i sin doktorafhandling, som han netop har forsvaret. En metode der har gjort vejen mod et mere bæredygtigt fiskeri meget kortere.
I korte træk beskriver modellen mavetømnings-raten af rovfiskene’s mave-indhold, dvs. både af den samlede mængde og de enkelte bytte-dyr i maven, uafhængigt af forhistorien, som her betyder hvornår rovfisken har indtaget de enkelte byttedyr.
Det er aldrig lykkedes tidligere
Men det betyder at fiskeribiologerne langt bedre kan beregne, hvor meget man kan fiske af en specifik fisk uden at skabe ubalance i det pågældende økosystem. Modellen gør også forskerne i stand til bedre at vurdere, hvordan man genopretter balancen i et økosystem, hvis der er for mange af én slags fisk.
»Alt dette kan blive muligt takket være en helt særlig mavetømnings-model, for modellen kan fortælle os, hvor meget rovfisk spiser af deres byttefisk, og det gør, at vi langt bedre kan beregne konsekvenserne af en specifik fiskeri-forvaltning på arts-sammensætningen af vores fiske-bestande og potentielt også på hele økosystemer gennem de afledte effekter ned gennem føde-kæden,« forklarer Niels Gerner Andersen.
»Princippet i beregningen af hvor meget rovfiskene spiser, baserer sig på information om mængde og sammen-sætning af byttefisk i rovfiske-maver, der er indsamlet, så de er repræsentative for rovfiske-bestandene. Alle disse bidrag af maveindhold omsætter vi til gennemsnitlige rater for, hvor meget rovfiskene spiser over en længere periode ved brug af en model for mavetømnings-raten,« fortæller DTU forskeren videre.
For udover brug af data for mavetømning fra laboratorieforsøg på rovfisk i Hirtshals, så har Niels Gerner Andersen brugt regler for både fysiske, kemiske og biologiske processer til at etablere modellen, og den er det endelige resultat af et arbejde over en lang årrække.
Omfattende forsøg og en generel model
Niels Gerner Andersen har i samarbejde med sine kollegaer udført meget omfattende forsøg med en række rovfisk og deres byttedyr. Resultaterne fra forsøgene har sammen med den teoretiske modeludvikling betydet, at forskerne har kunnet skabe en model, der kan anvendes generelt. Man skal blot kende til nogle få karaktertræk hos de rov- og byttefisk, man gerne vil undersøge.
Karaktertrækkene tæller bl.a. længden på rovfiskens mave og energimængden i byttedyret, og det gør modellen let at bruge på en lang række rov- og byttefisk, der ikke har været undersøgt i mavetømningsforsøg tidligere.
Du kan læse hele Niels Gerner Andersens doktorafhandling her
