ExxonMobil – der er verdens førende inden for effektive kvalitetssmøremider, bliver nu en del af DT-Interlinks produktportefølje.
ExxonMobils produktportefølje omfatter et bredt program af højkvalitets smøremidler, såvel mineralske, som syntetiske. ExxonMobil bliver i dag anvendt i stort set alle former for motorer og industrimaskiner – fra produktion til procesindustri – med stor succes.
Gensidig glæde ved samarbejdsaftale
Fremover bliver ExxonMobils smøreprodukter en del af handelsselskabet DT-Interlinks produktportefølje, der i forvejen spænder bredt fra originale reservedele, dieselmotorer, vandbehandlingssystemer til lyddæmpning.
Kim Rasmussen, der er direktør for DT-Interlink er utrolig glad for at kunne tilføje Mobil til porteføljen: ”Hos DT-Interlink har vi flere års erfaring som leverandør blandt andet til produktionsvirksomheder såvel som til den maritime branche, og ser frem til at kunne udvide produktporteføljen med yderlig et kvalitetsprodukt. For os handler det om at kunne imødekomme vore kunders ønsker, og tilbyde et bredt sortiment af kvalitetsprodukter. Dette vil samarbejdet med OK i høj grad bidrage til”.
Også hos OK er man glade for samarbejdet. Distriktschef Steen J Mortensen ser samarbejdet som en styrke: ” Med DT-Interlink som udvalgt samarbejdspartner og store erfaring fra flere sektorer, ser Ok en god mulighed for at udnytte DT-Interlinks gode kunderelationer sammen med ExxonMobils velkendte kvalitetsprodukter.
Dag-til-dag levering
OK leverer dag-til-dag i samarbejde med DT-Interlink fra eget lager i Aarhus. I tilfælde af uopsættelighed kan leveringen ske inden for 3-4 timer. Netop det lokale lager minimerer leveringstiden og forebygger dyre forsinkelser.
Om OK
OK er et 100% dansk kundeejet selskab, hvor kunderne aktivt kan få indflydelse på virksomhedens udvikling. OK sælger blandt andet fyringsolie, diesel, smøreolie, naturgas, el, varmepumper og solceller.
Om DT-Interlink
DT-Interlink er speciallist i salg af originale reservedele, og har gennem de sidste par år opbygget en bred erfaring der gør det muligt at servicere den maritime branche, offshore sektoren og industrien. DT-Interlinks brede produktportefølje dækker blandt andet marine dieselmotorer, generatorer, propeller, vandbehandlingssystemer, systemer til rensning af ballastvand og anode beskyttelse. Som en del af Vestergaard Group, er DT-Interlink med til at udgøre ’Verdens Bedste Alternativ’, inden for blandt andet, rådgivning, projektledelse, service- og vedligeholdelse, samt ovenstående produktydelser.