Danish Seafood Association (DSA) blev dannet i 2010 som forening for danske virksomheder aktive inden for produktion og handel med fisk og skaldyr.
Onsdag den 2. juni 2021 afholdt man ordinær generalforsamling i henhold til vedtægterne.
Dagsorden
1.Valg af dirigent
2.Formandens beretning
3.Aflæggelse af regnskab
4.Fastlæggelse af budget og kontingent for kommende år
5.Valg af formand
6.Valg af bestyrelsesmedlemmer, første runde ifølge vedtægten punkt 7.5
7.Valg af øvrige bestyrelsesmedlemmer
8.Valg af 2 suppleanter
9.Valg af statsautoriseret revisor
10.Indkomne forslag11.Eventuel
Efter formandsberetningen og aflæggelse af regnskabet, kunne bestyrelsen, efter de forskellige afstemninger, konstituerer sig selv og ser herefter således ud:
- Peter Bamberger Formand Vendsyssel Seafood A/S
- Jens Peter Klausen Næstformand J.P. Klausen & Co. A/S
- Steen Riber Sirena A/S
- Poul Jørgensen Hyttels Røgeri
- Ole Hatlebakk OH Fiskeeksport A/S
- Ole Clemensen Norlax A/S
- Carsten Beith Fonfisk Hanstholm A/S
- Poul Petersen Seafood Supply DK Aps
- Morten Lynge Mortensen Pandalus Hanstholm
- Nicholai Karlshøj Northcoast Seafoods DK A/S
- Jesper Kold Sørensen Amanda Seafoods A/S
- Johannes Palsson Scandic Pelagic A/S
Suppleanter:
- Adm. dir. Anette Ladefoged, Tenax Sild A/S
- Thomas Meiner Jensen, Royal Greenland A/S
Foreningen startede sit virke i 2010 som resultat af en fusion mellem Dansk Fisk og Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, og DSA har i dag 116 aktive medlemmer inden for forarbejdning af og trading med fisk og fiskevarer. DSA har til formål at sikre en stærk profilering af fiskevirksomhedernes synspunkter over for danske myndigheder samt i dansk og international presse, og foreningen yder løbende medlemmerne assistance i og medvirker til løsning af enkeltsager.
Foreningen fungerer som talerør over for EU via medlemskab af den fælleseuropæiske fiskeindustriforening, AIPCE-CEP. Branchen repræsenterer en samlet omsætning på 33,2 mia. kr. og eksporterer fisk og skaldyr for over 26 mia. kr., hvorved fiskeindustrien placerer sig som den 2. største fødevareeksporterende branche i Danmark. Foreningen arbejder på at sikre gode konkurrencevilkår for den forarbejdende industri i Danmark, der er underlagt et i international sammenhæng højt omkostningsniveau, samt på at sikre en import af råvarer og eksport af færdigvarer, der er fri for told, mængdebegrænsninger og fri for ubegrundede veterinære krav og hindringer.
Foreningen styres af en valgt bestyrelse på 11 medlemmer, der repræsenterer fiskeindustriens underbrancher og geografi, og som definerer foreningens overordnede strategi og politik.
Foreningen driver 5 arbejdsgrupper inden for laks;
- røgeri
- fersk fisk
- skaldyr
- konserves
- pelagisk industri.
Arbejdsgrupperne mødes lokalt i landet 2 gange om året. Foreningen samarbejder med andre foreninger, men agerer i øvrigt selvstændigt og er ikke medlem af andre, større foreninger. DSA baserer sit virke på frivilligt medlemskab og kontingent.