Opklaringsenheden har udarbejdet en søulykkesrapport om drukneulykken fra det enmandsbetjente fiskefartøj Ross-Dane i Nordsøen den 31. oktober 2010. Under fiskeri faldt skipperen overbord og druknede. Ved en efterfølgende rednings- og eftersøgningsaktion blev den omkomne fundet.
Sidst på natten den 31. oktober 2010 afgik skibet til fiskeri på en position ca. 10 sm nord for Hanstholm. Da der først på eftermiddagen ikke kunne fås kontakt med skippe-ren om bord, blev der iværksat en eftersøgnings- og redningsaktion.
Da ROSS-DANE blev bordet, var skipperen ikke om bord. Han blev ca. 3 timer senere fundet omkommet.
Konklusion
– Opklaringsenheden vurderer, at skipperen er faldet over bord, hvor lønningen er lavest i forsøget på at rede garnene ud eller kappe dem. Vurderingen under-støttes af den lave lønningshøjde samt det forhold, at skibet kan have rullet pe-riodevist kraftigt i sø og dønninger.
– Opklaringsenheden vurderer, at den manglende brug af redningsvest har for-ringet skipperens chance for overlevelse.
– Opklaringsenheden vurderer, at den manglende brug af redningsdragt med termisk beskyttelse har forringet skipperens chance for overlevelse.
– Opklaringsenheden vurderer, at skipperen har forsøgt at komme om bord i far-tøjet igen, men i mangel af en anordning til at entre skibet ikke har kunnet bjær-ge sig om bord.
– Opklaringsenheden konstaterer, at undtagelsen i § 28, stk. 2, 1) i bekendtgørel-se nr. 473 af 29. maj 2006, ”Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser” medfører, at personer uden sikkerhedskur-sus kan udføre arbejde om bord i fiskefartøjer.