Det er den norske NIFES-forsker Arne Levsen der sammen med vietnamesiske forskere, har fundet den farlige parasit i opdrætsfisken pangasius fra Vietnam. En parasit der i værste tilfælde kan give alvorlig leversygdom og kræft.
I følge den norske forsker, var det overraskende og meget uventet at finde netop denne parasit, »kinesisk leverikte« i opdrætsfisk. Parasitten stammer fra Mekong-deltaet og kan, hvis fisken ikke har været fosset eller ordentligt varmebehandlet, forårsage sygdom i galleblæren eller i gallegangene i leveren.
Inficeret fisk kan give alvorlig sygdom
Den kinesiske leverikten, som NIFES-forskeren samt de vietnamesiske forskere fandt, er en yderst farlig parasit, som kan overføres til mennesker gennem indtagelse af enten rå, fersk eller for ringe varmebehandlet fisk. Den findes overvejende i Kina og Sydøst Asien, og har ifølge Verdens Sundhedsorganisationen inficeret op mod 30 millioner mennesker på verdensplan.
Importeres i stor stil til Europa
Pangasius, der er nært beslægtede med 20 arter af den mellemstore hajmalle, importeres også i stor stil til Europa, hvor den enten sælges som «hvidfisk» eller «søtunge» for at give den et mere eksklusivt indtryk.
Den norske forsker, fortæller videre, at fisk der importeres fra tredjeland til det Europæiske marked, bliver undersøgt visuelt for parasitter, hvilket forskeren fra Norge kalder utilstrækkeligt, for den »Kinesiske Leverikte«, kan ikke ses med det blotte øje. Men som en formildende omstændighed, bliver pangasiusen importerede til Europa i frossen tilstand, hvilket får parasitterne til at dø, når de fryses.
Det er først, hvis man i Europa beslutter, at importere fersk pangasius fra Sydøstasien, at alarmklokkerne for alvor skal lyde.