Man skulle tro at Danmarks Naturfredningsforening DN regner med, at fortæller man en løgn tilstrækkeligt mange gange, så bliver den til sidst den rene sandhed – men det er bare ikke tilfældet.
Selvom forskellen mellem en uprøvet påstand og en løgn undertiden kan være minimal. Så er mange mennesker egentlig ligeglade og tror ubetinget på hvad Miljøorganisationernes egne fagfolk skriver og mener, for de er jo i folks øjne engageret filantroper, uden personligt økonomisk incitament og dermed nærmest upolitiske i folks opfattelse. Men det kan ikke være mere forkert, for DN styres også af »Ussel Mammon« og medlemmernes økonomiske bidrag til deres »projekter«.
Så jo mere svulstigt sproget i deres »udskamning’s« kampagner er, desto større opmærksomhed får kampagnerne. Hvilket som regel også udmønter sig i større pengemæssige bidrag. Ting hænger som regel sammen – om sandheden så gradbøjes, tillægges ikke den store betydning, da målet helliger midlet.
Dette kan ske fordi løgne kan være trøstende, mens sandheden kan være foruroligende. Dette skyldes den frygt og skyld, der er på spil. En anden faktor involveret er, at løgne kan være lettere at forstå end sandheden – skal forstås således, at et godt formål – DN’s – berettiger brugen af mindre fine midler, som eksempelvis underlødige påstande om eksempelvis det danske trawlfiskeri, der i DN’s optik, åbenbart efterlader en hel pløjemark på havbunden, er et billede som de fleste kan danne sig på nethinden. Selvom det er lodret forkert.
Miljøorganisationen Danmark Naturfredningsforening’s gentagne løgnagtige påstande om bundtrawl, har sat sine tydelige spor også politisk, hvor et stort antal af de rød /grønne partier, følger DN’s linje om modstand mod trawlfiskeriet.
Senest har fire Miljø-organisationer, sponsoreret af Velux Fonden søsat en kampagne, hvor de beskylder bundtrawl-fiskeri for sammen med iltsvind og forurening at kvæle havet omkring os. Et postulat, som er fuldstændig uforståeligt – og en kampagne, som dansk fiskeri både er frustreret og forundret over samt selvsagt dybt uenige i. Det skriver formanden for Danmarks Fiskeriforening DFPO Svend-Erik Andersen, i et debatindlæg i Altinget Fødevarer i efteråret.
Her henviser han til, at fiskerne var de første miljøaktivister til havs, og at de om nogen, er afhængige af et sundt havmiljø.
Fiskerne passer på havet – for de har brug for det
Men i stedet bliver fiskerne nu angrebet som skurke i en kampagne fuld af løse påstande i forhold til havmiljøet, for eksempel;
- »Bundtrawling ødelægger havbunden og forstyrrer havets naturlige liv« NEJ – Demersalt fiskeri (bundtrawl) foregår i dag med letløbende gummi-robber henover havbunden med eksempelvis flydeskovle der også kun knapt rører havbunden, så havbunden og miljøbiodiversiteten bevares.
- »Fiskeri med bundtrawl kan medføre store mængder uønsket bifangst« NEJ – For der fiskes i dag med et stormasket overtæl, der selektivt slipper andre arter ud igen, så bifangsten forbliver minimal. Trawl er i dag et bæredygtigt redskab, som benyttes af op mod 90 procent af dansk fiskeri.
- »Antallet af dyr og arter på havbunden reduceres, når man fisker med bundtrawl« NEJ – for der selektiv sortering inden fangsten går i fangstposen – så størstedelen af de fisk man ikke ønsker i sit fiskeri, forbliver i området.
- »Det har konsekvenser for biodiversiteten og det fødegrundlag, som fiskene er dybt afhængige af« Nej – der fiskes overvejende på vanddybder, hvor sollyset ikke når ned, så vegetionen her er i forvejen begrænset og mht. biodiversiteten, så trawlfiskes der overvejende på sand og mudderbund. Der trawles oftest på de samme lokationer, hvor man med få dages mellemrum i slæbene, altid er sikker på fisk. Modsat områder hvor der normalt ikke trawles – uberørte havområder – der er fisken forsvundet fra.
En pløjemark på havbunden
Det er en anden uforklarlig påstand fra DN’s side, hvor de i deres kampagne mod trawlfiskeriet påstår følgende – Forestil dig en ny-pløjet og ny-harvet mark – bare på havbunden – det er i realiteten, sådan det ser ud, når fiskerne har været forbi med tunge redskaber, der slæber og skraber hen over bunden. NEJ – det er simpelthen ikke rigtigt – med moderne trawlredskaber med letløbende gummi-robber og flydeskovle, så kan man næsten ikke se spor efter trawlfiskeriet. Der rodes ikke op i havbunden overhovedet. Så den skal DN længere ud på landet eller havet med.
Overdrevne tal for trawlfiskeri af havbunden
»Al overdrivelse fremmer som regel forståelsen« – men ikke i dette tilfælde, for tallene for påvirkning af havbunden, er som taget ud af det blå.
- »To tredjedele af havbunden i den danske del af Østersøen og 85 procent af vores del af Nordsøen er forstyrret af fiskeri med bundtrawl.« NEJ – det er simpelthen forkert brug af data, når man påstår dette. Med en smule sans for tal og størrelser, kan man se at tallene er vildt overdrevne. Denne opgørelse fra DN, bygger på anvendelse af VMS-data fra Fiskeriet. Et fiskeri der afsætter en position for hver time eller hver anden, afhængigt af hvilket land man er i. Så analyseres dette på baggrund af kvadrater på fire gange fire kilometer. Så hvis et mærke sættes i dette store 16 kvadratkilometer store område, så regnes hele området for fisket. Dette giver på ingen måde et retvisende billede af dansk fiskeri og da slet ikke påvirkningen med bundslæbende redskaber.
DN blander nutid og fortid sammen, hvilket gør deres udmeldinger meget forvirrende, da man fra deres side således akkumulerer en sporadisk påvirkning i et område, til istedet at gælde for samtlige 16 kvadratkilometer i hele området. Det er ikke i orden og det grænser sig til bevist manipulering af data. Ligeledes glemmer DN, at der siden 1. januar 2019 har været pligtigt af lande alle kvoterede arter, uanset om fangsten overholder mindstemålene eller ej. Det gælder for alle fiskefartøjer uanset længde – så udsmid findes ikke i det gængse trawl-fiskeri i vores farvande. Så deres udsmid -og discard-tal, kan de uden problemer selv smide overbord.
For landingspligten er overordnet fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU nr. 1380/2013 om den fælles fiskeripolitik og Europa-Parlamentets og Rådets forordning EU nr. 973/2018 om den flerårige forvaltningsplan for demersale bestande i Nordsøen og fiskeriet efter disse bestande. De nærmere bestemmelser for gennemførelsen af landingspligten og de specifikke fleksibilitets-mekanismer i fiskeriet efter visse demersale arter i Nordsøen er fastsat i Kommissionens delegerede forordning 2020/2014 samt 2021/2062.
Læs Danmarks Fiskeriforenings folder omkring trawlfiskeriet her
