Fiskeristyrelsen har tilbagekaldt de udsendte partshøringer angående udvælgelse af fartøjer til installation af elektronisk monitorerings-udstyr i Kattegat, det skriver de i en pressemeddelelse tirsdag den 31. maj.
Mandag morgen den 30. maj udsendte Fiskeristyrelsen høringsbreve til de fartøjer, der skal indgå kameraprojektet i Kattegat. Et meget uheldigt signal at sende, midt i forhandlingerne mellem fiskerne og styrelsen om rammerne for projektet i Kattegat, stadig foregår.
Fiskeristyrelsen måtte trække brev tilbage – læs her på FiskerForum.dk
Talsmændene for Læsø-fiskerne, Klaus Rosenfeldt Hansen og Gregers Jacobsen, der sammen danner den lille »Hummer-task force forhandlingsenhed«, der direkte forhandler med styrelsen omkring kameraprojektet var også hurtige ude med en modreaktion til brevet, som man informerede DFPO om.
Fiskerritidende.dk kunne således afdække handlingsforløbet omkring det »uheldige« brev med, at fiskeriminister Rasmus Prehn (S) selv kastede sig ind i sagen for at råde bod på misforståelsen og sidst på eftermiddagen modtog fiskerne så en tilbagekaldelse. Det ser man på med stor tilfredshed i Danmarks Fiskeriforening, hvor man er glad for, at ministeren fik sat tingene på plads.
Drøftelserne om de nærmere vilkår for projektet om elektronisk monitorering og kamera i jomfruhummerfiskeriet i Kattegat, foregår derfor stadigt.