Den Corona-ramte generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation (DFPO), afholdt fredag den 29. maj, blev digitalt video-optaget og sendt til udvalgte medlemmer af lokalforeningerne, der således anderledes online, kunne være tilstede og gennemfører den ordinære generalforsamling som planlagt. Helt som forventet, (ingen modkandidat) fik formanden Svend-Erik Andersen endnu tre år på posten.
En post som den efterhånden erfarne formand har haft siden 2009, hvor han afløste den tidligere formand Flemming Ebey Kristensen fra Thyborøn, der i november måned 2008 pludselig faldt bort i en alder af kun 63 år.
Skagen Fiskeriforening havde til denne generalforsamling indstillet Svend-Erik Andersen til en ny tre-årig periode på posten. Og uden modkandidat til posten, betød det at Svend-Erik Andersen fortsætter som formand for Danmarks Fiskeriforening de næste tre år.
Dvs. at man på næste bestyrelsesmøde torsdag den 25. juni 2020, konstituerer bestyrelsen, med bestyrelsesposter efter vedtægterne.
**Efter generalforsamlingen ser DFPO’s 13 mands store bestyrelse således ud. **
Formand:
- Svend-Erik Andersen
Bestyrelsesmedlemmer:
- Kim Kær Hansen
- Alfred Fisker Hansen
- Allan Buch
- John Jakobsen
- Claus Hjørne Pedersen
- Jan Hansen
- Jesper Juul Larsen
- Jens Frich
- Niels Kr. Nielsen
- Thomas Thomsen
- Per Skødt Hansen
- Jens Peter Langer